Computerworld Sær-klumme om PISA - reaktioner og afrunding

Ærede Skolekammerater! Her er så en follow-up på min monster-sær-klumme om PISA-undersøgelsen forrige mandag. Det har været en fest for mig, med en masse gode og tankefulde mails mm. Jeg gengiver nogle af dem, inkl. en fra Norge, der fortæller, at de er endnu dårligere end os 🙂. 

Jeg kigger også på Estlands resultater. De er altid de bedste i Europa, men vi VIL ikke lære af dem, fordi de er stærkt digitale, uha uha, og ofte også klogere, sikrere og billigere end os mht. digital infrastruktur og andet. Det kan vi ikke bruge til noget. 

Jeg tager også til sidst lige et kig på de forrige PISA-resultater fra 2022.

RUC’eren, der sagde undskyld

Jeg omtalte i “Sær-klummen”/”Den sære klumme” en undskyldning fra de tre RUC’ere, der hjalp Ritt med at miskreditere den gamle skoleordning, der jo virkede, ved at kalde den “Den Sorte Skole”. 

Så her er linket til artiklen “Undskyld, vi tog fejl” fra Politiken (skrevet af kun én af de tre og ikke i Information, som jeg ellers skrev), og her er det som ren tekst, der kan læses af alle: Undskyld, vi tog fejl. Han er virkelig skarp og svær at komme udenom - nu er I advaret. 

En god gerning med Ritt

Den gode læser Carsten Krogsten gjorde os alle en god gerning: Min pdf med Ritts blå pjece om hendes nye skoleordning var vendt på siden, så man nærmest skulle ligge i sengen for at læse den, og det var måske også nødvendigt under læsningen for nogle at gå hen og lægge sig... Men Carsten har vendt den, så man nu kan sidde op, eller storme op og ned ad gulvet, så det støver.

Skriv til mig på mogensxy@gmail.com, hvis I vil have en opretstående kopi tilsendt. Også gerne de af jer, der allerede har fået den “gamle” version. Tusind tak til Carsten, i øvrigt, der i sine mail-footers har mottoerne: 

“Jo mere man ved, jo mere ved man, at man ikke ved!”

“Ondskaben vil altid sejre, såfremt gode mennesker gør ingenting!”

Her kommer to Fun Facts om Sonja og JBO

Fun Fact 1: Min hustru, Sonja, der er præcis én måned yngre end mig, fortalte mig forleden, at hun skam lærte den store tabel i skolen på Lolland. Det gjorde vi ikke i Albertslund. Pludselig forstår jeg bedre min fars arrigskab lidt bedre. Sonja tænker i øvrigt, at Ritts reform nok aldrig rigtigt nåede frem til Lolland - eller at lærerne ignorerede det, fordi det var åndssvagt. 

Fun Fact 2: Joachim B. Olsen havde i podcasten Borgerlig Tabloid en folkeskolelærer som gæst forleden. JBO nævnte, at dem, der bliver optaget på seminariet, har et gennemsnit på 6.6 fra studentereksamen. Kravet er 7, men halvdelen af optaget er på kvote 2, hvor man kan dispensere. Det sjove var, at gæsten derefter nævnte, at han da ALDRIG i de ni år i folkeskolen havde gået i en normal klasse. Han havde gået i specialklasse i samtlige ni år. Det fulgte Joachim ikke op på, men jeg syntes faktisk (måske upassende), at det var ret sjovt. Man er vel morfar. Man kan lytte med her.

Svar fra to lærere

Jeg sendte også linket til klummen til to af lærerne jeg nævnte, nemlig Dan Bjerring (ham med klassen, der kunne læse og skrive efter 1. klasse) og min klasselærerinde på Bordings Friskole, Karen Sejlund. De svarede følgende:

Dan Bjerring: “TAK. Idag kommer Susanne og jeg privat sammen med to af mine elever - hende havde jeg 3 år i dansk (7.-9. Klasse) og ham 7 år i matematik (4.-10. Klasse).

De er flyttet til Tune. De nærmer sig begge 60 år, og i dag spiller vi golf sammen hver uge.

De erkender  at jeg var "hård  men retfærdig, og aldrig ligeglad". Og de lærte noget.”

Karen Sejlund: “Hold op, sikke en artikel!! Drømmer du om at blive undervisningsminister? Nej, det gør du nok ikke…Interessant betragtning og læsning!

Mht til Peter Høegs bog, var det nok Frede Bording, der blev mest ked af det, for han følte sig og skolen udhængt. Det er historie nu!

Jeg glæder mig over, at jeg har 2 børnebørn gående der, som er GLADE for at gå i skole, selvom det ikke er helt som “i gamle dage”! Når jeg møder Bertel Haarder, får jeg altid smil i hans øjne, når vi taler om den skole. Og det gør jeg også!❤️”

Breve fra otte læsere

C: Fjern al magt fra forældrene

Jeg gik i skole i 60'erne, dengang der var ro i klasselokalerne og man hørte efter, hvad læreren sagde. Dengang man lærte både den lille og store tabel. Uden pussenusseforældre eller elever med indvandrerbaggrund. I øvrigt i Brøndbyøster. Voksede op med Brøndby Popklub og Hans Otto. 

Fjern al magt fra forældrene

G: Lærerne har det nemmere på Uni

En lille tilføjelse til lærernes kvalitet. Min datter har nu en alder, hvor hun læser på universitetet. Den fælles oplevelse for de studerende er, at man går meget op i tempo, når man begynder på universitetet - helt som jeg selv oplevede det, for mange år siden.

Dog er der nogle lærerstuderende, som finder andre ting at tage sig til i deres generøse fritid. De oplever nemlig at tempoet er lavere end gymnasiet. Lidt interessant efter en reform, der skar tid fra forskellige andre uddannelser.

Men så kan man jo tænke på at Folketinget altid har haft en kraftig overvægt af lærere. Vist nok overgået af Polit'er på det seneste. 

(Fact check fra Mogens: I Folketinget lige nu er der 4-6 cand.polit.’er, 10 lærere - og 55% af alle MF’ere er akademikere). 

X: Det var eleverne, ikke lærerne

Jeg har faktisk også for nyligt spekuleret over min egen skolegang.

 

Jeg var ikke særligt imponeret af mine folkeskolelærere. Vi brugte f.eks. lang tid på at diskutere politik, og lærerne lagde ikke skjul på deres egne holdninger. Men der var også plads til, at vi andre kunne have andre holdninger. Så arrangerede de diskussioner, hvor vi måtte ned på skolebiblioteket og læse argumenter om f.eks. for eller imod atomkraft. Og det lærte vi jo noget af. Og jeg har senere studset over, at så mange af mine skolekammerater faktisk var blevet til ganske meget.

 

Da de første karakterer blev offentliggjort, opdagede jeg, at de to skoler som jeg havde gået på, begge to lå i top 10 over folkeskoler med de højeste eksamenskarakterer. Så det var elevgrundlaget og ikke lærerne, der gjorde forskellen. De fleste af mine klassekammeraters forældre var akademikere. 

 

I 8. klasse kom jeg så over på en privatskole, hvor der også var et gymnasium, hvor de havde købt en computer som eleverne fik lov til at lege med. Jeg fik lov til at deltage i gymnasieelevernes studiekredse og få adgang til den, også selvom jeg ikke gik i gymnasiet, og så var min skæbne beseglet. 

 

Så jeg er helt enig med dig i det du skriver, specielt med at man skal lade privatskolerne være. Da vi selv skulle sende vores børn i skole, valgte vi en privatskole, der var lavet af nogle af lærerne fra min gamle skole. Og da min datter startede på et ellers godt gymnasium var hun næsten et år foran de andre elever i mange fag.

C: 8.-10. klasse versus 1.-3. real

Jeg er meget enig i din beskrivelse af, hvordan den danske folkeskole gennem årtier er blevet kørt ud på et sidespor. Din gennemgang af fejlene og de konsekvenser, de har haft, giver efter min mening rigtig god mening. Og jeg er også enig i dine fem forslag til, hvad der skal til, hvis udviklingen skal vendes.

Desværre tror jeg, at problemet er, at alt for få politikere tør tage fat om nældens rod. De er ekstremt bange for at blive beskyldt for at ville genindføre "den sorte skole", så snart der tales om faglighed, disciplin, respekt for læreren eller differentiering af eleverne.

Jeg gik selv i den såkaldte sorte skole fra 1966 til 1976. Selvfølgelig var ikke alt perfekt, men min oplevelse er, at meget af det gav god mening. Dengang var det almindeligt, at der efter 7. klasse skete en opdeling, så de mere skoletrætte elever og dem, der ønskede en håndværksmæssig vej, fortsatte i 8. klasse, mens de ”bogligt stærke” kom i realklasserne. Det var ikke et spørgsmål om A- og B-hold, men om at give den enkelte elev de bedste muligheder ud fra evner og interesser. Jeg oplevede faktisk, at både elever, lærere og skolen som helhed havde gavn af den model.

Derfor mener jeg heller ikke, at debatten handler om at vende tilbage til "den sorte skole". Den handler om at komme væk fra en skole, hvor man af ideologiske grunde har nedtonet faglighed, krav og konsekvenser i en grad, så det i sidste ende går ud over eleverne selv.

Tak for et supergodt og væsentligt bidrag til debatten. Der er brug for stemmer som din, der tør udfordre de dogmer, der har præget skoledebatten alt for længe.

M: Folkeskolerne er forpligtede, og det koster

Tak for din fine klumme, som jeg er overvejende enig i.

Der er dog en ting du har udeladt, og en ting hvor jeg er begrænset enig. Lad og starte med den sidste,selvom de hænger sammen. Jeg er som sådan enig i privatskolerne gerne må eksistere - de skal bare være egenfinancieret 100%

For udover læringsmetoden, er der et grundlæggende problem. Folkeskolerne er forpligtet til at have rammer der svarer til de elever der bor i distriktet - uagtet om disse vælger den fra. I dag følger pengene eleven i udtalt grad, så hver gang en elev flytter vi ud, skal folkeskolen spare - hvilket er en negativ spiral uden synlig ende. 

Dermed flytter en del af de ressourcestærke ud af folkeskolen. For desto større andel problematiske elever er der tilbage.

Desto flere elever der skal dele de samme ressourcer, desto større risiko for at vi taber nogen undervejs. Derudover er den fejlede inklusion, og manglende sanktionsmuligheder som du allerede har være inde på.

R: I Norge har vi ingen arv fra Ritt

Hei Mogens, takk for herlig artikkel!

Hvis det er noen trøst, er resultatene for Norge enda mer nedslående:

Matematik: DK: 471, N: 452

Læsning: DK: 460, N: 453

Naturfag: DK: 478, N: 470

Og vi har ingen arv fra Ritt Bjerregård å skylde på, så det er nok større internasjonale strømninger i tidsånden som har skylden.

Mvh

R

Født den gang man pugget salmevers og det var ro i klassene.

Ps din artikkel var kanskje litt for langt denne gang,  til at du når ut til generasjonene som ikke har evnen til å konsentrere seg om en ting i mer enn noen få minutter.

M: En lommeregner blev min gode skæbne

Som så meget andet, så er lidt overdrivelse og generalisering altid godt for forståelsen, og tak for en inspirerende artikel. Er selv fra 60'erne, og slap derfor muligvis uden om 70'ernes fantasier, men overlevede i bedste velgående 'mørket'. Har arbejdet med IT (EDB 

forstås) hele mit professionelle liv, og har været nødt til at stirre på en skærm temmelig længe - lærte at tænke, da jeg fik en lommeregner, HP41 med diverse tillægsmoduler, stregkodelæser, båndoptager og printer, og har lavet mange analyser og million tilbud herpå siden, så jeg ødelægger nok lidt dit fædrende ophavs holdning om, at med sådan en lille dims, lærer man jo ikke at tænke. Det var faktisk min HP41, dens logik og dens mange programmeringsmuigheder der medførte et liv med IT og nu også en samklang med min kammerat AI, der er meget klog, ikke altid har ret, men sjov at diskutere med ;-)

Send mig endelig Ritt's pjece - jeg ser frem til en god week-end underholdning med gys og andet spændende.

På forhånd tak

En fast skærm læser af dine klummer.

P: Endelig en forklaring på mine manglende kundskaber

Hej Mogens

Endelig én som har forklaret min skolegang i detaljer !

Har siddet i min slåbrok udenfor på denne dejlige September søndag, naglet til din klumme om, hvorfor vi intet har lært i skolen, og fuldstændig 'glemt', at jeg faktisk sad og frøs !

Jeg er 64'er - dvs. jeg startede i folkeskolen i 1971 - og imens jeg sad og læste din - Sær Klumme - ikke Sære klumme - så kunne jeg genkende de fleste af dine observationer/konklusioner.

Jeg har ofte undret mig over, at jeg aldrig - som i aldrig - fattede matematik - specielt noget så simpelt som at løse en 2. gradsligning, men jeg har trods alt arbejdet med It og programmering i Oracle i knap 40 år - endda en enkelt C-utility, som Broadcom senere implementerede i deres Automic Scheduler.

Jeg har så sidenhen bedt en AI om at forklare mig fremgangsmåden i at løse en 2. gradsligning - og bingo - var det bare det !!

Det var de basale regneregler jeg ikke havde på plads, men AI'en forklarede dem for mig !

Jeg fik også en lommeregner i 5. klasse, som jeg misbrugte - hvilket jeg til tider har bebrejdet mine forældre - lige dér havde din far ret !

Din klumme, burde udgives som 'A White Paper', da det belyser - synes jeg - folkeskolens  nuværende åbenlyse problemer, samtidig med, at de ville være et wakeup call til tidens curlingforældre, som kræver særregler for deres små guldklumper via Aula, hvilket stresser lærerne endnu mere end de er i forvejen.

Så'gu ikke noget at sige til, at der mangler (kvalificerede) lærere !

O: Jeg er heldigvis ældre end dig

Jeg er heldigvis ældre end dig og har derfor også lært noget og hvad værre er det har fulgt mig gennem livet. Dette års eksamener viser at AI’s fremmarch ikke kan stoppes. Det er min holdning, at når du ikke kan slå dem, så gå sammen. Hvorfor nedsættes der ikke grupper rundt omkring, der kan få hjælp fra undervisningsministeriet til at se på, om struktureret brug af AI kan genopdage folkeskolen? Lolland har som en af de få en international skole, der vokser. Det kunne være en løsning hen ad vejen. 

Her er top-10 fra PISA - Asien vinder

Lad os slutte med Top-10 i PISA-undersøgelsen fra 8. september i år (reelt er målingerne foretaget i 2025). Hovedvægten i år var på naturfag: 

🇨🇳 Kina (B-S-J-Z: Beijing, Shanghai, Jiangsu, Zhejiang) – 597 point

🇸🇬 Singapore – 560 point

🇲🇴 Macao (Kina) – 541 point

🇹🇼 Taiwan – 540 point

🇯🇵 Japan – 538 point

🇪🇪 Estland – 527 point (bedste europæiske land)

🇰🇷 Sydkorea – 526 point

🇬🇧 Storbritannien – 511 point

🇨🇦 Canada – 510 point

🇦🇺 Australien / 🇳🇿 New Zealand (delt 10. plads) – 509 point [1, 2]

Netop UK har i de sidste 15 år fokuseret på at forbedre skolerne, og det har de gjort ved at gennemføre hyppige kontroller af kvaliteten af undervisningen OG ved at følge RIGTIGT op på det. Lærerne derovre har HADET det - men det har virket og er for nyligt blevet dokumenteret grundigt i den britiske presse. 

Hvad med Estland? Her er en rigtig interessant artikel om dem. Læg især mærke til den danske fars fortælling om hans 14-åriges skolegang derovre. 

I 2022 deltog Kina ikke (eftervirkninger fra Covid), og Singapore ryddede bulen med 560 point i snit, og så kom Macao, Taiwan, Japan, Sydkorea og Hongkong. På 7. pladsen lå Estland. Danmark scorede 490, lidt over gennemsnittet på 478. 

Det var dén sær-klumme og dens opfølgning! Tusind tak til alle, der deltog i debatten, og så må vi jo bare se på, hvad der nu sker. Jeg venter stadig spændt på at høre, hvad Heunicke lærte af det store forældremøde i Herlev. Men mon ikke vi skal se på endnu mere Gæt & Grimasser ift. folkeskolen i den kommende tid?