AltMuligtUnderligt

  Tingenes form Hvor vi er lige nu, og hvad der sandsynligvis sker som det næste Ethan Mollick 12. marts 2026 I oktober 2023 skrev jeg om “Skyggens form af Tingen” og spekulerede i, hvad den Ting, AI kunne udvikle sig til i de kommende år, egentlig var. Nu kan vi se Tingen langt tydeligere – og nogle af de konsekvenser, der følger med den. Som jeg har skrevet om i nyere indlæg, er vi trådt ind i en ny fase af AI. Efter lanceringen af ChatGPT bestod menneske-AI-samarbejdet i det, jeg kaldte co-intelligens , hvor mennesker og AI arbejdede frem og tilbage via prompts for at løse opgaver. Fra slutningen af 2025 trådte vi ind i en ny æra takket være AI-agenter som Claude Code, OpenAI’s Codex og OpenClaw. Det er AI-systemer, som man blot kan give en opgave – nogle gange arbejde svarende til flere timers menneskelig indsats – og få fornuftige og brugbare resultater tilbage på få minutter. Det er en æra, hvor vi leder AI’er, snarere end arbejder sammen med dem. Denne nye tilgang er resulta...

  COBOL er programmeringssprogenes asbest Tidligt i Covid-19-pandemien kom guvernøren i New Jersey med en usædvanlig indrømmelse: Staten var løbet tør for COBOL-udviklere. Delstatens systemer til arbejdsløshedsunderstøttelse var skrevet i det 60 år gamle programmeringssprog og skulle opdateres for at kunne håndtere hundredtusindvis af ansøgninger. Problemet var bare, at få af statens ansatte vidste, hvordan man gjorde det. Og krisen rakte langt ud over New Jersey, som blot var én af mange stater, der var afhængige af disse tunge systemer. Ifølge et groft skøn kostede ineffektiviteten i COBOL den amerikanske økonomi omkring 105 milliarder dollars i BNP i 2020 . Man kunne tro, at New Jersey derefter ville have udskiftet systemet – og at Covid var COBOLs sidste krampetrækning. Men sådan gik det ikke helt. Delstatens nye arbejdsløshedssystem fik ganske vist flere forbedringer for brugerne, men i baggrunden var det stadig afhængigt af en mainframe, der kører det gamle sprog. COB...

  Landbrugets areal, foderproduktion og økonomiske bidrag i Danmark Hvad dine tal egentlig sammenligner Når man siger “landbruget fylder X% af Danmarks areal”, kan X dække over mindst tre forskellige ting, som ofte blandes sammen i debat: Danmarks Statistiks arealdække-statistik måler hvad jorden faktisk er dækket af (fx “landbrugsafgrøder”, “skov”, “bebyggelse” osv.) i et given år. I den opgørelse er “landbrugsafgrøder” én kategori blandt flere. [1] En anden type opgørelse er landbrugsareal/landbrugsjord (typisk: om jorden er registreret som landbrugsjord i bredere forstand, inkl. fx græsarealer, brak m.m.). Her kan procentsatsen godt blive højere end arealdække-procenten for “landbrugsafgrøder”, fordi ikke alt landbrugsjord nødvendigvis står med en afgrøde som arealdække på et bestemt tidspunkt. [2] Tilsvarende er det vigtigt at holde “BNP-andel” adskilt fra “omsætning”: BNP (og bruttoværditilvækst/BVT) måler værditilvækst (output minus input) og kan ikke direkte oversættes ti...