Nødløsninger til toiletbesøg under krisesituationer

Indledning: I en krisesituation – f.eks. ved strømsvigt, vandsvigt, naturkatastrofer eller andre hændelser hvor den normale vandforsyning og kloakafledning ophører – kan dit almindelige toilet ikke længere bruges som normalt. Uden mulighed for at skylle ud ophobes afføring og urin, hvilket hurtigt kan føre til uhyggelige sanitære forhold og sygdomsspredning . Derfor er det vigtigt at vide, hvad man som borger skal gøre for sikkert at kunne forrette sin nødtørft, når toilettet er ude af funktion i længere tid.

Billedet viser et toilet i Sverige med et skilt “Bajsa inte här!” (“Lad være at bajse her”). Det humoristiske budskab dækker over et vigtigt råd: undgå at bruge dit almindelige WC til afføring, hvis vandet er afbrudt . I stedet må man ty til nødløsninger beskrevet nedenfor.

Generelle råd ved svigtende toiletforhold

• Brug ikke vandklosettet uden vand: Hvis vandforsyningen er afbrudt, må toilettet ikke bruges normalt. Fortsat brug uden skyl kan hurtigt stoppe afløbet, især i etageejendomme . Luk for tilførsel af vand til cisternen, og markér evt. toilettet som ude af drift (fx med et skilt) for at minde husstanden om, at det ikke skal benyttes til afføring.
  
  

• Håndhygiejne og rengøring: God håndvask eller desinfektion er afgørende for at undgå sygdom  . Hav sæbe, håndsprit (70% alkohol) og vådservietter i dit nødlager, så du kan vaske hænder grundigt efter hvert toiletbesøg og affaldshåndtering  . Overvej også engangshandsker til håndtering af affald. Hold madlavningsområder strengt adskilt fra toilet- og affaldsområdet , og sørg for god udluftning samt rengøring af overflader for at forhindre bakterier og skadedyr  .
  
  

• Placering af nødtoilet: Et nødtoilet bør om muligt opstilles væk fra køkken og spiseplads. Hvis du laver en udendørs latrin (f.eks. i have), bør den være mindst 30 meter fra vandløb, brønde eller drikkevandskilder og helst ned ad bakke fra disse  . Dæk altid afføring til med jord eller andet materiale for at mindske lugt og fluer, og hold låget eller dækslet på dit nødtoilet lukket, når det ikke er i brug, så insekter og dyr holdes ude  .
  
  

• Afskærmning og diskretion: Sørg for privatliv omkring nødtoilettet, især hvis I er flere sammen. Har man børn i husstanden, skal små børn overvåges ved brug af nødløsningen for at undgå ulykker . Udendørs kan man bruge et pop-up privatlivstelt eller improvisere en afskærmning med f.eks. et tæppe, hvis man må besørge i det fri i nærheden af andre.
  
  

Nødtoilet-løsninger i hjemmet

1. Brug af eksisterende toilet som nødløsning (med pose): Har du et intakt toilet, der blot ikke kan skylde ud, kan det omdannes til et nødtoilet. Anbring en kraftig affaldssæk eller et par plastposer ned i toiletkummen, foldet ud over kanten/under sædet, så posen fungerer som beholder . Fjern om muligt vandet fra selve kummen først, så posen ikke bliver våd . Efter toiletbesøg (fast afføring) kan man tilsætte lidt absorberende eller desinficerende materiale: fx et drys klorinopløsning eller klorholdigt kalkpulver for at dræbe bakterier , eller simpelthen strø et lag kattegrus, savsmuld eller tørvemuld for at opsuge væske og dæmpe lugt . Bind posen tæt til straks efter brug (pres overskydende luft ud inden knuden for at minimere luft i posen) . Læg den brugte pose i en spand med låg eller en anden lukket beholder, som kan sættes udenfor boligen (på altan, i skur el.lign.) . Vigtigt: Toiletpapir bør ikke smides ned i en ubenyttet vandkloset, der ikke skyller; læg brugt papir i en separat affaldspose eller spand med låg (eller direkte i samme pose som afføringen, inden du binder den). Urin kan eventuelt stadig gå i toilettet alene, hvis vandlåsen stadig indeholder lidt vand – men vær opmærksom på at for meget urin uden skyl kan give lugtgener. Alternativt kan du opsamle urin separat (se “tvillingespand”-metoden nedenfor).

2. Spandetoilet eller kemisk toilet: Hvis det almindelige toilet er ødelagt, utilgængeligt, eller du foretrækker en anden løsning, kan du lave et spandetoilet. Brug en solid spand (ca. 20 liters størrelse) gerne med tætsluttende låg . Placér en stor skraldepose eller to lag plastposer ned i spanden (dobbeltpose mindsker lækager) . Du kan købe et toiletsæde der klikker fast på en spand (fås i byggemarkeder, outdoor-butikker eller online) for bedre komfort – eller lave en simpel sædeløsning med f.eks. en afskåret poolsnudekant eller håndklæde om kanten. Kom lidt absorberende materiale i bunden af posen (savsmuld, grus, tørre blade, avispapir) . Efter endt besøg: påfør igen et lag strøelse (grus/savsmuld) ovenpå efterladenskaberne for lugtens skyld , og luk posen forsvarligt med dobbelt knude . Spanden kan bruges flere gange på denne måde, hvis man efter hver anvendelse lukker posen midlertidigt mellem brug (eller skifter pose dagligt). Når posen er højst halvfuld, forsegles den og udskiftes med en ny pose. Tip: Hav to spande: én kun til urin og én til afføring (den såkaldte tvillingespand-metode). Urin indeholder langt færre bakterier og kan relativt ufarligt bortskaffes ved at hælde det i jorden udendørs eller i en regnvandsrist, hvis det virkelig kniber . Feces (afføring) isoleres i den anden spand med strøelse over, hvilket reducerer både lugt og mængden af affald, der skal opbevares . Ved at holde urin og afføring adskilt mindsker man også den kemiske reaktion, der skaber kraftig lugt, når de blandes.

3. Avancerede toilet-alternativer: Hvis man ønsker en mere permanent eller komfortabel løsning, findes der specielle nødtoiletter på markedet. For eksempel sælges bærbare campingtoiletter med kemikalier, som kan bruges indendørs; disse skal dog tømmes regelmæssigt og kræver kemisk væske for at neutralisere lugt. Der findes også forbrændingstoiletter, der ved gas eller el brænder afføring til aske (disse er dyre og kræver gaspatroner) . Endelig er der foldbare toiletstole med poser og eventuel urin-separering, som kan bruges i nødstilfælde – de ligner en campingstol med hul i sædet og en pose under . Sådanne systemer kan være nyttige, men forudsætter at man har anskaffet dem før krisen indtræffer. (Til gengæld kan de også bruges ved camping og festivaler). Priserne kan variere fra et par hundrede kroner for simple spandetoiletter til flere tusinde for incinereringstoiletter .

Bortskaffelse af menneskeligt affald

Sikker opbevaring: Når du har lukket en pose med afføring, opbevar den uden for boligens beboelsesrum – f.eks. i en spand med låg placeret på altanen, i garagen, på toilet/badeværelse med lukket dør, eller et andet køligt sted væk fra skadedyr. Formålet er at holde lugt og bakterier væk fra mennesker, indtil poserne kan bortskaffes endeligt . Stil gerne affaldsbeholderen et sted, hvor børn eller kæledyr ikke kan nå den.

Kommunale retningslinjer: Følg med i myndighedernes anvisninger under krisen. I større krisesituationer (hvor mange husstande er berørt) vil kommunerne typisk informere borgerne om, hvordan det menneskelige affald skal bortskaffes . Kommunen kan f.eks. opstille særlige containere eller åbne lad til poserne, udsende mobile toiletkabiner (“bajamajaer”) i nabolaget, eller iværksætte afhentning af latrinspande ved husstandene . Sådanne initiativer varierer fra kommune til kommune, så hold øje med din kommunes hjemmeside, krise-app eller lokalradio . Du kan også kontakte kommunen direkte, hvis du er i tvivl om, hvor du må gøre af affaldet .

Bortskaffelse i husholdningsaffald: Hvis der ikke er en særlig ordning, må man i nødsfald bortskaffe det forsluttede affald sammen med det almindelige restaffald – dog kun hvis det er tilladt og forsvarligt. Norske beredskabsmyndigheder (DSB) anbefaler f.eks. at dobbelte poser med afføring kan smides i restaffaldet, når de er forsvarligt lukkede . Også i nogle amerikanske nødberedskabs-sæt oplyses det, at specialposer med absorptionsmiddel kan gå i normal skrald . Dette skyldes, at moderne forbrændingsanlæg kan håndtere biologisk materiale. OBS: Dette skal kun ske, hvis det specifikt er meldt ud, at dagrenovationen accepterer det under den givne krise – man må ikke uden videre lægge rå human-afføring i skraldespanden under normale omstændigheder. Hvis man bor, så man har egen septiktank, kan posens indhold evt. tømmes dér, eller man kan nedgrave affaldet på egen grund (se nedenfor), men almindelig affaldshåndtering er at foretrække af hensyn til hygiejne.

Nedgravning: Bor du i eget hus med have eller er du på landet, kan nedgravning af affaldet være en udvej, især for urin og for mindre mængder afføring. Grav et hul mindst 20-30 cm dybt (omtrent spadestik) og langt væk fra vandbrønde, åbne vandløb og beboelse . Efterlad afføringen her og dæk hullet grundigt til med jord og evt. sten . Kalk, muld eller aske kan drysses i hullet for at fremme nedbrydning og reducere lugt . Latrin som nedgraves bør fordeles, så der ikke graves alt for meget ned på ét sted (for at undgå forurening). Bemærk at nedgravning ikke egner sig i tætbebyggede byområder eller hvor jordbundsforholdene gør det svært (f.eks. klippegrund eller høj grundvandsstand) . I byer vil man derfor skulle opbevare affaldet i poser/spande og aflevere det via kommunens system.

Forskellige bomiljøer: lejlighed vs. hus vs. landet

Lejlighed (etageejendom): Bor du i lejlighed uden egen udendørs plads, vil du være begrænset til indendørs nødløsninger. Her er pose-i-toilet-metoden eller spandetoilet det oplagte valg. Sørg for at have en tæt beholder (med låg) til at opbevare de fyldte poser, gerne på altanen eller kælderrummet, så de ikke står inde i selve boligen. Vær ekstra opmærksom på lugtkontrol (brug rigeligt strøelse som kattegrus) og rengør hænder og kontaktpunkter grundigt, da du befinder dig tæt på affaldet. I en etageejendom skal man ikke forsøge at skylle ud med en spand vand, hvis kloakken ikke fungerer – det kan forårsage tilbageløb andre steder i bygningen . Hold dig i stedet til tørre løsninger. Det kan være en udfordring at have mange affaldsposer i en lejlighed, så forsøg evt. at koordinere med vicevært eller naboer om et fælles sted (gård, container) hvor poserne kan placeres forsvarligt, indtil afhentning. Lyt efter udmeldinger om fælles bajamajaer (toilet-kabiner) eller nødløsninger, som kommunen måtte opstille i tætbefolkede områder . Måske kan man gå hen til en sådan i nærheden i stedet for at håndtere alt hjemme.

Parcelhus/landejendom: I et hus har du typisk flere muligheder. Hvis vandforsyningen svigter, kan du stadig bruge dit septiktank-toilet en kort overgang, hvis du har regnvand eller andet opmagasineret vand til at skylle med – men vær varsom: ved længere krise bør septiktanken ikke fyldes uden tømning. Det sikreste er at skifte til en tørt toilet-løsning: enten indendørs med poser/spand som beskrevet, eller ved at etablere et midlertidigt utedas (latrin) på din grund. Du kan f.eks. udpege et hjørne af haven som “toiletområde” og dér placere en spandetoilet-løsning i et afskærmet skur/telt. Alternativt kan du grave en latrin; lav enten ét dybt hul eller en grøft, og gør dine behov dér, dækket af jord hver gang . En gammeldags toiletspand med låg (latrinspand) kan eventuelt skaffes – i Sverige planlægger man at husholdninger i krise selv skaffer en sådan, som kommunen senere afhenter . Fordelen ved egen grund er, at du også kan nedgrave affaldet, hvis det bliver nødvendigt og forsvarligt (jfr. ovenfor). Har du campingvogn eller båd med toilettank, kan denne også fungere som nødløsning – husk dog at tømme den sikkert efterfølgende, og vær opmærksom på at kommunale modtagestationer måske er lukkede under krisen. På landet er det generelt lettere at “gå bag en busk” i akut tilfælde; Allemandsrettens princip om hensyn gælder (for Sverige og lignende i Norge), så hold god afstand til naboer og vand, og grav/skjul efterladenskaberne ordentligt . Har man husdyr, så hold menneskeligt affald væk fra dyrenes områder, da det kan tiltrække rovdyr og sprede smitte.

Flere mennesker under samme tag: Hvis I er mange samlet (f.eks. evakueret familie i ét hus), så få etableret en fælles toiletordning. Hellere ét velindrettet nødtoilet end flere improviserede rundt omkring – det gør hygiejnekontrol lettere. Sørg for rigeligt med poser og at alle ved, hvordan de skal bruges og lukkes korrekt. Instruér alle (også børn) om at bruge håndsprit/vask hver gang. Det kan være nødvendigt at udpege en ansvarlig for at tjekke, at affaldsposen ikke bliver overfyldt, og få den skiftet i tide.

Toiletbesøg undervejs: nødtørft i bilkø eller rejse

En særlig udfordring er, hvis man sidder fast i en bilkø i timevis eller på anden måde er langt fra et fungerende toilet. Her er nogle praktiske råd:

• Forbered en simpel “bil-toilet-pakke”: Det kan stærkt anbefales altid at have et lille nødkit i bilen til toiletbesøg. Pakken bør indeholde toiletpapir/renseservietter, et par store plastposer (helst lugttætte lynlåsposer eller affaldsposer med bindebånd), et par mindre poser til eventuelt papiraffald, håndsprit samt måske en gammel hånddukke eller nogle stykker avispapir. Disse ting fylder næsten intet i bagagerummet, men kan redde jer i en presset situation.
  
  

• Urinering i bilen: For mænd er det relativt enkelt at tisse i en flaske eller beholder. Hav gerne en videregabet plastflaske (som en tom juice- eller sodavandsflaske) i bilen til formålet. Kvinder kan benytte en særlig urintragt (fås i rejseudgave på apoteket eller outdoor-butik) for at tisse stående, eller bruge en bred åbning som en plastikbøtte. Der findes også specielle engangs-urinposer med absorberende middel, som forsegler urinen til en gelé   – disse er meget praktiske, om end dyrere, og kan smides ud efter brug. Uanset metode: find et diskret sted i bilen (fx bagsædet) og dæk eventuelt til med et tæppe/jakke i vinduerne for privatliv, hvis I holder tæt blandt andre biler.
  
  

• Afføring i bilen (akut): Dette er sværere, men kan håndteres med improvisation. Hvis du har de nævnte store plastposer, kan du forsigtigt folde en pose ud og placere den så åbningen er bred (f.eks. ved at sætte den indenfor en spand eller affaldsspand, hvis I har en sådan med, eller blot ved at folde kanten ud som “krave”). Læg evt. noget absorberende i bunden – det kan være lidt sammenkrøllet avispapir, papirhåndklæder eller tørt græs/blade hvis I har det – for at opsuge væske og begrænse splat. Sæt dig så komfortabelt som muligt over posen (bagsædet giver mere plads end forsædet; skub sædet tilbage og måske brug en tom spand eller skraldespand som støtte under posen). Få gerne en anden person til at holde et tæppe op som skærm ved vinduerne. Gør det hurtigt, tør dig, og rul derefter posen sammen og knyt den tæt. Denne “pakke” bør du opbevare adskilt fra andre ting – fx i en anden pose eller en beholder – indtil du kan komme til en skraldespand. Det er pinligt og ubehageligt, men husk at det er bedre end at gøre det i tøjet; i en nødsituation “do what you gotta do”. Der findes også kommercielle WAG-bags (Waste Alleviation and Gelling bags) beregnet til afføring på farten: de indeholder pulver, der neutraliserer lugt og omdanner afføringen til fast gelé, og kan derefter lukkes helt tæt med lynlås og smides væk  . Overvej at købe et par stykker af disse til langture eller vinterbilkørsel, hvis I vil være forberedte – de kan give ro i sindet, især for familier med børn.
  
  

• Planlæg pitstops: Hvis du ved, du skal ud på en lang tur eller der er risiko for kø, så prøv at forebygge ved at gå på toilettet inden afgang. Hold øje med rastepladser og benyt enhver lejlighed til at lade familiemedlemmer komme af med det nødvendige. Ved uventede køer (f.eks. ulykker eller sne) kan det hjælpe at lytte til trafikradioen; hvis der meldes om langvarige kødannelser, og man stadig har mulighed for at køre af tidligere for at finde et toilet, så gør det.
  
  

• Hvis man må gå ud i naturen: Sidder du fast et sted hvor bilerne holder stille, og du simpelthen må ud og besørge, så forsøgsvis kør ind til siden (hvis det kan gøres forsvarligt) og gå et stykke væk fra vejen. Mange vil i en sådan situation vise forståelse – man kan f.eks. tage et stykke papir og lade som om man undersøger motoren, men i virkeligheden liste om bag en busk. Igen: sørg for at have en pose til at samle papir eller afføring op, hvis det er i beboet område, og smid det i nærmeste skraldespand. Efterlad ikke synlige “miner” til gene for andre.
  
  

Anbefalet udstyr og forråd til nødhygiejne

Det er en god idé på forhånd at skaffe sig nogle basale ting, der kan gøre en toiletnødsituation nemmere at håndtere. Her er en liste over nyttigt udstyr og forsyninger:

• Plastposer og affaldssække: Hav et stort lager af solide plastposer i forskellige størrelser. Brug affaldssække (60–100 liter) til at fore som toiletposer og til at samle mindre poser i. Brug mindre poser (fx fryseposer, hundeposer) til indpakning af brugt toiletpapir eller som inderposer i spanden. Gerne biologisk nedbrydelige poser til selve toilet-affaldet, men almindelige kraftige sække duger også . Pakketape eller strips kan også være nyttigt til at forsegle poser helt.
  
  

• Spand med låg: En eller flere 15–20 liters spande med tætsluttende låg er uvurderlige  . De kan bruges som toilet (med pose i) og til opbevaring af brugte poser. Sørg for at låget slutter tæt for at begrænse lugt. Et toiletsæde til spand (“bærbar toiletbræt”) kan købes for 100–200 kr og øger komforten . Alternativt kan en gammel spand/toiletspand med låg fra før indendørs toiletter stadig findes eller improviseres.
  
  

• Absorberende materiale: Kattegrus, savsmuld, tørvemos, kompoststrø eller endda sand/jord bør være en del af nødlageret . Dette strøs i posen både før og efter brug for at opsuge væske og dæmpe lugten af affaldet. Har du pejs/ovn, kan du også bruge askestøv til at strø med (og aske har samtidig en vis desinficerende effekt) . Opbevar strømaterialet tørt i en spand med låg, så det er klar til brug.
  
  

• Desinfektionsmidler: Klorin eller klorholdigt pulver (klor kalk) kan bruges i små doser i posen efter brug for at dræbe bakterier . Pas på med koncentreret klorin i små rum – det skal fortyndes (blandingsforhold ca. 1:10 med vand) . Alternativt kan rodalon eller andre husholdningsdesinfektionsmidler anvendes. Opbevar også hånddesinfektion (håndsprit ≥70% alkohol) og overfladedesinfektion i dit lager .
  
  

• Hygiejneartikler: Rigeligt med toiletpapir er en selvfølge – beregn ekstra for en krisesituation . Derudover vådservietter eller skumklude til personlig rengøring (især hvis vand er sparsomt) . Engangshandsker er gode ved kontakt med affald. For kvinder: husk bind, tamponer, eventuelt urinposer til kvinder, og for småbørn: et lager af bleer . En rulle robuste skraldeposer til affaldet er allerede nævnt, og glem ikke masser af håndsæbe. En pakke klorinrensende klude kan også være nyttig til at tørre toiletområdet af.
  
  

• Andre nyttige ting: En skovl eller spade (til eventuel nedgravning udenfor). En lommelygte/lampe til brug om natten ved toiletbesøg. Papirark eller aviser (kan bruges som underlag eller ekstra absorbering). Eventuelt et campingtoilet eller kemisk toilet, hvis du finder det pengene værd. Et nød-toiletkit til bilen som beskrevet ovenfor (små poser, urinposer, servietter). Overvej også et lille privatlivstelt (pop-up telt) hvis I forventer at skulle lave udendørs toilet – det kan skaffes forholdsvis billigt og giver et stort løft til komfort og værdighed.
  
  

Myndigheder i vores nabolande har lignende pakkelister; fx anbefaler svenske MSB at have toiletpapir, vådservietter, håndsprit, plastposer/sække, kompoststrø (savsmuld) og en spand med låg i sit hjemmeberedskab . Også Loma Linda University (USA) nævner i deres katastrofe-hygiejnekits at 5-gallons spande med låg, toiletsæder, affaldsposer, desinfektionsmiddel og strømateriale er vigtige elementer .

Erfaringer fra udlandet

Erfaringer og retningslinjer fra andre lande kan give nyttig inspiration:

• Sverige: Sverige udsendte i 2018 en kriseinformationsbrochure til alle husstande, og toiletproblematikken fyldte en del. Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB) råder borgerne til at lægge en biologisk nedbrydelig plastpose i toilettet ved strømafbrydelse, gøre som vanligt og derefter binde posen og strø kattegrus eller savsmuld over . Svenskerne anbefaler også at man tisser i toilettet (uden at skylle) men lægger brugt papir i en særskilt beholder med låg . For afføring foretrækkes poseløsningen. Sverige lægger vægt på, at kommunerne skal have planer for affaldshåndtering i sådan en krise: Kommunen kan opsætte beholdere til poserne, opstille festival-toiletkabiner eller indsamle latrinspande fra husholdninger . Borgerne opfordres til at kontakte kommunen for anvisninger . Sverige nævner desuden avancerede løsninger som forbrændingstoiletter og urin-separerende campingtoiletter for dem, der har mulighed . Interessant nok kom der i 2018 en mindre debat, da MSB’s råd om at bruge plastposer blev kritiseret for risiko for lækage, men generelt følger svenskerne samme grundprincipper som beskrevet her.
  
  

• Norge: I Norge udsendte DSB i 2019 en kampagne “Du er en del av Norges beredskap” med konkrete råd. Her fremhæves, at dobbelt plastpose i toilet eller spand er en god nødløsning, og at poserne kan lukkes med dobbelknude og smides ud med restaffaldet . Oslo kommune har offentliggjort en guide, der anbefaler at bruge det normale toilet til urin (for at begrænse affaldsmængden), mens afføring tages i poser over et toiletsæde eller spand, hvorefter de små poser samles i større affaldssække sat udenfor til afhentning  . Nordmændene pointerer også, at bøttetoiletter (spandetoiletter) med tilhørende poser kan købes relativt billigt (omkring 600–800 NOK, ca. 500 kr) i “hyttebutikker” eller online . Generelt ligner de norske råd de danske (og svenske) – fokus på poser, spand og hygiejne.
  
  

• Andre lande (USA og øvrige): I USA har beredskabsorganisationer og “preppere” længe beskrevet lignende løsninger. Et hyppigt anbefalet princip er ”twin bucket system” – altså at man har to spande: én til urin og én til afføring . Dette gør bortskaffelsen nemmere og lugten mindre, og er blevet promoveret af bl.a. frivillige organisationer som PHLUSH (Public Hygiene Lets Us Stay Human) . Amerikanske FEMA og Røde Kors anbefaler at have et 5-gallon spandetoilet med låg og plastliner i katastrofekit, samt at bruge husholdningsblegemiddel (klorin) eller kalk til at desinficere afføring, hvis det skal opbevares . Man kan også købe kommercielle nødbæsj-poser med absorberende pulver og en lugttæt lukning (f.eks. WAG bags); disse er udviklet til militær og NASA og kan smides i skrald bagefter  . Erfaringer fra orkaner og jordskælv i f.eks. USA har vist, at mangel på sanitære faciliteter hurtigt fører til sygdomsudbrud (cholera, diarré m.m.), så korrekt affaldshåndtering er kritisk. Derfor ser man i mange amerikanske hjem kits med spandetoilet, poser, sanitetsservietter m.m., svarende til det vi har beskrevet .
  
  

• Historiske erfaringer: Under Den Kolde Krig og tidligere var det almindeligt, at civilforsvaret informerede om latrin og hygiejne ved evakuering og tilflugt (f.eks. i beskyttelsesrum). Man brugte ofte kemiske toiletspande med tørvemuld. I moderne beredskab er principperne de samme, om end materialerne (plastposer, kemikalier) er blevet bedre. Erfaringer fra langvarige strømafbrydelser (som New York blackout 2003) og vandkriser viser, at folk hurtigt improviserer med spande og poser – men at forberedelse på forhånd gør en stor forskel i komfort og sundhed.
  
  

Afsluttende bemærkninger

Selvom emnet kan forekomme ulækkert eller komisk, er toiletforhold i en krisesituation dybt alvorlige for folkesundheden. Mangelfuld sanitet kan føre til smitte af fx E. coli, hepatitis A, kolera og andre sygdomme . Derfor: Tag ovenstående råd til dig, forbered dig i tide med basale midler, og sørg for at hele husstanden kender planen for nødtoilet. På den måde kan I bevare både værdighed og helbred – selv når toilettet svigter.

Kilder: Rådene i denne rapport er udarbejdet på baggrund af officielle anbefalinger og erfaringer fra bl.a. Beredskabsstyrelserne i Sverige og Norge , Loma Linda Universitys katastrofeberedskabsguide , Seattle/King County Public Health , samt praktiske indspark fra nødhjælpsorganisationer og producenter af nødtoilet-udstyr . Disse kilder samstemmigt understreger vigtigheden af hurtig omstilling til alternative toiletforhold, grundig hygiejne og lokal koordinering, når uheldet er ude. Skulle det nye danske beredskabsministerium udsende specifikke retningslinjer, bør disse naturligvis følges – men indtil da kan rådene her fungere som en omfattende vejledning for borgere, så ingen skal være i tvivl om, hvordan man går på toilettet, når toilettet ikke virker.