De fem forbandede år

Af Gorm Martin Larsen, forsvars- og sikkerhedsrådgiver, fhv. chef for Forebyggende Sikkerhed hos Forsvarets Efterretningstjeneste

Et svigt i fundamentet

Kravene til fysisk sikkerhed i Forsvaret er klare. De er defineret af Den Militære Sikkerhedstjeneste, som organisatorisk hører under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og er godkendt af forsvarschefen.

Men virkeligheden har ikke på alle punkter levet op til minimumskravene. År efter år konstaterede vi alvorlige brud på sikkerheden, forældede installationer og procedurer, der hverken kunne forhindre klassisk kriminalitet som indbrud, tyveri og spionage – eller nyere trusler som hybride angreb og sabotage.

Og år efter år indberettede vi loyalt hullerne i sikkerheden op gennem systemet.

At statsrevisorerne nu fastslår, at ministeriet kendte til problemerne uden at handle, kommer derfor ikke som nogen overraskelse. Det nye er, at sandheden nu står sort på hvidt for offentligheden.

Normalt er disse rapporter klassificerede, men FEs fungerende ledelse valgte i perioden at hæve klassifikationsniveauet. Dermed fik færre indsigt i de reelle – og uacceptable – forhold. Sandheden blev holdt nede. Nu er den endelig kommet frem. Gudskelov for det.

Et afgørende vendepunkt

Statsrevisorernes kritik dækker årene 2020–2024.
Sommeren 2020 markerede et afgørende vendepunkt. Den daværende regering hjemsendte FEs øverste ledelse og indsatte politidirektør Svend Larsen som fungerende chef.

Han havde ingen nævneværdig erfaring med efterretningstjeneste, militær sikkerhed eller Forsvaret – men til gengæld mange års baggrund fra anklagemyndigheden.

Kort efter sin tiltræden samlede han Den Militære Sikkerhedstjeneste til et såkaldt gangmøde. Med henvisning til ordlyden i Tilsynet med Efterretningstjenesternes daværende, men fejlagtige, kritik proklamerede han, at der skulle ryddes op i FEs »uhensigtsmæssige legalitetskultur«. Hans erklærede mission var at få FE væk fra rampelyset.

I praksis skete det stik modsatte.

Møgsager på stribe

De følgende år blev præget af skandaler: Syrien-børnene, Samsam-sagen, en mediekendt #metoo-sag, usande eller misvisende svar om slettede sms’er under minkskandalen, et trecifret millionunderskud i budgettet, skærpet tilsyn efter kritik fra Rigsrevisionen – og endelig en grotesk anmeldelse af uskyldige medarbejdere for landsforræderi.

Det var således ikke kun tidligere FE-chef Lars Findsen, der blev anholdt under dramatiske omstændigheder den 8. december 2021. En af mine egne nære medarbejdere – med over 30 års efterretningserfaring og erfaring fra skarpe missioner – blev på tilsvarende vis anholdt foran mine kontorvinduer af Politiets Efterretningstjeneste, støttet af politiets aktionsstyrke.

Et halvt år senere lukkede statsadvokaten sagen med en påtaleopgivelse. Anholdelsen og sigtelsen var ubegrundet. Medarbejderen var fuldstændig uskyldig i de grove anklager, som FEs fungerende ledelse stod bag. Det lignede en ren vendetta. Jeg håber, det sidste ord i den sag endnu ikke er sagt.

Hvis ikke den lange række af møgsager var så tragisk, kunne man næsten kalde det en farce. For i strømmen af selvskabte problemer druknede det væsentlige: Forsvarets faktiske sikkerhed.

Fejl på alle parametre

Når inspektører advarede om utilstrækkelige installationer, blev de ignoreret. Når medarbejdere grædende brød sammen over et nedbrudt arbejdsmiljø, blev det mødt af tavshed opadtil.

Ledelsen virkede mere optaget af at jage spøgelser og lukke egne sager end af at lytte til saglig kritik. Mange medarbejdere oplevede tiltag, der føltes som krænkelser af deres basale demokratiske rettigheder.

Weekendavisen kaldte perioden 2020–2025 for »de fem forbandede år«. Jeg kunne ikke sige det bedre.

Den fungerende ledelse svigtede på alle afgørende områder: ringe faglig forståelse, manglende vilje til at lytte til specialister, svag prioritering af ressourcer og ringe interesse i at styrke militær sikkerhed. I stedet udviklede sig en kultur præget af frygt, utryghed, mistillid – og undertiden trusler.

Jeg blev selv kritiseret for at bruge ordet »uacceptabelt« for ofte i mine rapporter. Realiteterne har siden vist, at der netop var grund til det. Statsrevisorernes rapport bekræfter det sort på hvidt.

Resultatet er, at Forsvaret i dag står med en fysisk sikring, som statsrevisorerne med rette betegner som uacceptabel. Og det er ikke bagateller. Det handler om kaserner, flådestationer, flyvestationer, våbenlagre og andre vitale områder, som har været – og til dels stadig er – sårbare over for trusler, vi ikke har råd til at overse i et sikkerhedspolitisk højspændt Europa.

Når politik trumfer faglighed

Ansvaret kan naturligvis ikke reduceres til én person. Men det står lysende klart, at udnævnelsen af en uerfaren fungerende chef uden forståelse for efterretning og militær sikkerhed næppe kunne føre til andet end en katastrofe.

Når politiske dagsordener får lov at trumfe faglighed, undermineres ikke blot tjenestens arbejde – men hele rigets sikkerhed.

Havde Svend Larsen brugt sin energi på at varetage sikkerheden på de militære områder, kunne han have gjort det oplagte: kontakte forsvarsministeren og kræve, at der blev afsat ressourcer til at forbedre sikkerheden. Det kunne være sket i 2020, 2021, 2022, 2023 – eller 2024.

I stedet måtte FEs ansatte navigere i et klima af mistillid, dårlig ledelse og manglende forståelse. Mange valgte at forlade tjenesten, og Danmark mistede værdifuld ekspertise i en tid, hvor stærke og troværdige efterretningstjenester er vigtigere end nogensinde.

Et nødvendigt opgør

Statsrevisorernes kritik må ikke ende som endnu en rapport, der samler støv. Den bør være startskuddet til et grundlæggende opgør med, hvordan vi tænker militær sikkerhed i Danmark.

Genskab tilliden mellem fagfolk og det politiske niveau. Advarsler fra FEs inspektører og militære myndigheder skal tages alvorligt – ikke ties ihjel.
Invester massivt i den fysiske sikring af militære områder. I en tid med hybride angreb, cybertrusler og et aggressivt Rusland ved NATO’s grænse har vi ikke råd til at stå ubeskyttet.
Byg ledelse på faglighed og integritet. Efterretningstjenesternes ledere skal udpeges for deres erfaring og kompetence – ikke for politisk bekvemmelighed.

Som chef for Forebyggende Sikkerhed så jeg, hvordan alarmerende rapporter forsvandt opad i systemet, og hvordan en uerfaren ledelse forværrede en allerede kritisk situation.

Behov for en kommission

Mit hovedbudskab er enkelt: Den katastrofale situation, som statsrevisorerne nu har afdækket, kunne være undgået.

Hvis der havde været faglighed, mod og ansvar i ledelsen. Hvis advarslerne var blevet hørt. Og hvis politikerne havde prioriteret det, der er Forsvarets fundament: sikkerheden på de områder, vi skal kunne stole på, er beskyttet.

På baggrund af revisorernes kritik og mine egne observationer fra perioden 2020–2025 kan jeg kun anbefale, at der nedsættes en uafhængig kommission.

Perioden har sat dybe spor i Forsvarets Efterretningstjeneste: mistillid, utryghed og muligvis overgreb på medarbejderes rettigheder. Statsrevisorernes beretning viser, at politiske hensyn trumfede faglighed, og det kan ikke udelukkes, at efterforskninger og afhøringer af ansatte har været båret af personlige motiver frem for saglige grunde.

Kun en uafhængig undersøgelse kan afdække, om der reelt var tale om magtmisbrug og heksejagt. En kommission er nødvendig for at sikre ansvar, retfærdighed og læring – og for at undgå, at de fem forbandede år gentager sig.

For Danmarks sikkerhed må vi ikke lade historien gentage sig.

Berlingske har forelagt kronikken for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og tidligere fungerende chef for FE, Svend Larsen. Hverken FE eller Svend Larsen havde kommentarer.

Søg i denne blog

AltMuligtUnderligt