Sammenligning af Trumps NSS 2025-papir og Monroe-doktrinen fra 1823... vha. ChatGPT

https://www.whitehouse.gov/wp-content/uploads/2025/12/2025-National-Security-Strategy.pdf

Prompt:

Du er historiker, der hele livet har specialiseret dig i at vurdere nutidige politiske tiltag i forhold til hændelser og tiltag i fortiden. Specielt har du besluttet dig til at skrive en afhandling, der sammenligner den såkaldte Monroe-doktrin med de politiske handlinger og erklæringer, der kommer fra Trumps regering for tiden. Det vedhæftede dokument (vi kan kalde det NSS 2025 for short) er basis for en vurdering fra din side mht. om dette ligner Monroe-doktrinen, og hvad denne medførte i sin tid vs. hvad NSS 2025 kan medføre.

Lad os prøve at gøre det som en historiker, der er ved at skitsere en afhandling.

1. Problemformulering: Monroe-doktrinen vs. “Trump Corollary”

Din afhandling kan formuleres omtrent sådan:

I hvilket omfang kan Trumps National Security Strategy 2025 – særligt idéen om et “Trump Corollary” til Monroe-doktrinen – forstås som en fortsættelse, en forvrængning eller en nyfortolkning af den klassiske Monroe-doktrin fra 1823? Og hvilke historiske erfaringer fra 1800- og 1900-tallet giver grund til at forvente bestemte konsekvenser af NSS 2025?

Nedenfor får du et fagligt skelet, du i princippet kan skrive en hel afhandling på.

2. Monroe-doktrinen: Kerneindhold og historisk praksis

2.1. Oprindelse og hovedbudskab (1823)

Monroe-doktrinen blev formuleret i præsident James Monroes State of the Union-tale i 1823. Den havde tre centrale idéer:

Det vestlige hemisfære som særlig zone
Europa skulle ikke længere kolonisere eller intervenere politisk i Amerika (Nord- og Sydamerika). Enhver ny europæisk kolonisering ville blive opfattet som en fjendtlig handling mod USA.
Amerikansk ikke-intervention i Europa
Til gengæld ville USA holde sig ude af europæiske magtstridigheder og ikke blande sig i eksisterende kolonier.
Underliggende magtpræmis
I 1823 havde USA endnu ikke de militære muskler til for alvor at håndhæve doktrinen; den fungerede i høj grad som normativ markering, senere støttet af britisk flådestyrke, fordi britiske interesser også lå i at holde andre europæiske magter ude af Latinamerika.

2.2. Fra princip til praksis: 1800- og 1900-tallet

Over tid blev Monroe-doktrinen ikke bare en passiv “hands off”-erklæring, men fundament for amerikansk regional dominans:

Roosevelt Corollary (1904)
Theodore Roosevelt udvidede doktrinen til, at USA havde ret til aktiv intervention i Latinamerika for at “stabilisere” økonomier og hindre europæisk indblanding – fx i Caribien. Det blev begrundelsen for hyppige militære interventioner i bl.a. Cuba, Haiti, Dominikanske Republik og Nicaragua.
“Big Stick”-politik og “Gunboat diplomacy”
Flådeblokader, militæroperationer og kontrol med told- og finanssystemer i latinamerikanske stater – ofte for at beskytte amerikanske banker og virksomheder.
Den kolde krig
Monroe-doktrinen blev nyfortolket som et værn mod kommunistisk indflydelse: CIA-operationer, støtte til kup og autoritære regimer i f.eks. Guatemala (1954), Chile (1973) og støtte til Contras i Nicaragua. Her blev argumentet: Ingen fjendtlig ideologi i “vores” halvkugle.

Kort sagt:

Doktrinen udviklede sig fra en defensiv anti-kolonial norm til et aktivt hegemonialt mandat for amerikansk dominans i Latinamerika.

3. NSS 2025: Hovedlinjer i den nye strategi

NSS 2025 præsenterer sig som et forsøg på at genoprette en “fokuseret” amerikansk strategi med “America First” som overordnet princip: USA’s udenrigspolitik skal udelukkende beskæftige sig med kerne-nationale interesser og afvise globalistisk idealisme.

Nogle nøgleelementer:

3.1. Overordnede mål

Dokumentet definerer, hvad USA “vil have”:

fortsat amerikansk overlegenhed – militært, økonomisk, teknologisk, kulturelt
fuld kontrol over grænser og migration (“The era of mass migration is over”)
en massiv satsning på re-industrialisering, energidominans og militær opbygning
en stærk betoning af nationalstatens suverænitet og skepsis over for internationale institutioner.

Det beskrives eksplicit som en strategi, der afviser efter-koldkrigs-eliter, globalisme og “uendelige krige”.

3.2. Principper og prioriteringer

Blandt de centrale principper:

“America First” – USA’s egne interesser kommer altid først.
“Peace through Strength” – klassisk afskrækkelseslogik: overvældende styrke skaber fred.
“Predisposition to Non-Interventionism” – idealet om ikke-intervention nævnes, men kombineres med krav om styrke og afskrækkelse.
“Primacy of Nations” og suverænitet – opgør med transnationalisme og stærk betoning af retten til at beskytte egne grænser og egen kultur.

Samtidig prioriteres:

stop for masse-migration,
hårdere krav om byrdefordeling til allierede (NATO 5 % af BNP),
økonomisk nationalisme: tariffer, re-industrialisering, kontrol med kritiske forsyningskæder.

3.3. Den vestlige halvkugle: “Trump Corollary to the Monroe Doctrine”

Det afgørende for din sammenligning står i afsnittet om Western Hemisphere:

USA vil “reassert and enforce the Monroe Doctrine” og sikre amerikansk præeminens i regionen.
Der formuleres et “Trump Corollary”: USA vil afvise ikke-hemisfæriske magters militære tilstedeværelse eller kontrol over strategiske aktiver i regionen, og gøre økonomiske, finansielle og sikkerhedspolitiske relationer betinget af, at partnere begrænser fjendtlig udenlandsk indflydelse.

Der tales om at:

omlægge den globale militære tilstedeværelse for at fokusere mere på det vestlige hemisfære,
bruge tariffer, handelsaftaler og finansielle instrumenter til at knytte regionen tættere til USA,
bekæmpe karteller og migration med evt. militær magt, inkl. “lethal force” mod karteller,
systematisk støtte amerikanske virksomheder til at overtage strategisk infrastruktur og skubbe rivaler (læst: Kina, til dels Rusland og Iran) ud.

Her er parallellen til Monroe-doktrinen mest direkte – men i en moderne, mere økonomisk og sikkerhedspolitisk indpakket version.

4. Ligheder: Hvor NSS 2025 ligger i direkte forlængelse af Monroe-traditionen

4.1. Hemisfæren som eksklusiv interessesfære

Begge doktriner:

betragter det vestlige hemisfære som en særlig zone, hvor USA har en legitim særstatus og ret til at reagere, hvis eksterne magter blander sig.
kobler dette til USA’s egen sikkerhed – enhver ekstern militær tilstedeværelse eller politisk kontrol i regionen ses som en potentiel trussel mod USA.

NSS 2025 går et skridt videre og siger direkte, at USA vil forhindre fremmede magter i at eje eller kontrollere strategisk infrastruktur i regionen og gøre bistand/aftaler betingede af, at partnerne reducerer sådan indflydelse. Det er en moderne pendant til Roosevelts idé om, at USA har ret til at “holde orden” i sin baghave.

4.2. Ikke-intervention i Europa/Asien – selektivt

Ligesom Monroe-doktrinen oprindeligt balancerede: ingen europæisk indblanding her, og vi blander os ikke i Europa, så lægger NSS 2025 op til:

betydelig nedprioritering af Mellemøsten
større krav til Europa og Asien om selv at bære byrderne
fokus på, at USA primært skal beskæftige sig med egne kerneinteresser, ikke “missioner” om demokrati og menneskerettigheder globalt.

Det er en slags neo-isolationistisk refleks, dog uden egentlig tilbagetrækning fra global magtpolitik.

4.3. Retorisk anti-imperialisme kombineret med praktisk dominans

Både Monroe og NSS 2025:

kritiserer andre magters imperialisme (dengang europæisk kolonialisme, nu kinesisk og russisk indflydelse),
legitimerer samtidig amerikansk dominans som noget kvalitativt andet – nærmest “beskyttende” for regionens stater.

Historisk har det betydet, at USA har kunnet fremstille interventioner som et værn mod værre alternativer (Europa, senere Sovjetunionen). NSS 2025 gør noget lignende, nu med Kina og transnationale organisationer som trusler.

5. Forskelle: Hvor NSS 2025 adskiller sig fra klassisk Monroe

5.1. Fra defensiv doktrin til eksplicit hegemonistrategi

Monroe i 1823 var primært en normativ erklæring om, at man ville betragte ny europæisk kolonialisme som fjendtlig – men uden detaljeret plan for økonomisk integration eller institutionsopbygning.

NSS 2025 derimod:

beskriver en detaljeret økonomisk og militær strategi:
- re-industrialisering i USA,
- nærskoring af forsyningskæder til Latinamerika,
- aktiv brug af tariffer, lån, eksportkreditter og statsstøtte til at gøre USA til “partner of first choice” i hele regionen.
vil direkte presse andre magter ud ved at bruge finansielle og teknologiske sanktionsmidler.

Det er Monroe-doktrin + 200 års erfaring med imperial økonomi og moderne global finans ovenpå.

5.2. Migration, identitet og indre kulturkamp

Monroe-doktrinen handlede næsten udelukkende om staters territorielle suverænitet.

NSS 2025 kobler hemisfærestrategi med:

stærk modstand mod masse-migration,
en kulturpolitisk dagsorden om at bevare amerikansk åndelig og kulturel sundhed, “traditionelle familier” og national identitet,
mistanke mod, at migration (også inden for hemisfæren) kan bruges til at “opbygge vælgergrupper loyale mod fremmede interesser”.

Dermed får strategien en dimension af demografisk og kulturel sikkerhedspolitik, som ikke var formuleret på samme måde i 1823.

5.3. Global økonomisk rivalisering som ramme

Hvor Monroe-doktrinen opstod i en verden domineret af europæisk kolonialisme, hvor USA endnu ikke var industriel supermagt, så udspiller NSS 2025 sig i en:

dybt sammenflettet global økonomi,
rivalisering mellem USA og Kina om teknologi, sjældne mineraler, data og standarder (AI, kvante, biotech).

Det betyder, at hemisfærestrategien nu eksplicit er bundet til:

sikring af forsyningskæder,
kontrol med kritiske mineraler i Latinamerika og Afrika,
finanspolitisk indflydelse gennem dollarens rolle og amerikanske kapitalmarkeder.

Det er i langt højere grad end i 1823 en økonomisk-geo-teknologisk doktrin.

6. Historiske erfaringer: Hvad medførte Monroe-doktrinen faktisk?

Hvis du vil vurdere, hvad NSS 2025 kan medføre, er det oplagt at se på de historiske konsekvenser af Monroe-linjen:

Hyppige interventioner og “blowback”
- Amerikanske militæroperationer skabte på kort sigt stabilitet for amerikanske investeringer, men også dyb anti-amerikanisme og perioder med voldsom ustabilitet.
- Mange latinamerikanske intellektuelle har gennem 1900-tallet læst Monroe-doktrinen som en legitimationsdoktrin for imperialisme.
Støtte til autoritære regimer
- Under både Roosevelt Corollary og den kolde krig blev “orden” ofte sikret gennem støtte til militærdiktaturer, hvilket underminerede demokratiske kræfter og gav langvarige sociale konflikter.
Langsigtet strategisk gevinst vs. moralsk/politisk omkostning
- USA lykkedes med at holde rivaliserende stormagter stort set ude af regionen.
- Men arven fra interventioner og kup – fra Mexico til Chile – har vedvarende svækket USA’s normative autoritet.

Det historiske billede er altså: sikkerhedspolitisk effektivt, men politisk og moralsk kostbart.

7. Mulige konsekvenser af NSS 2025 i lys af historien

7.1. Øget stormagtskonflikt i Latinamerika

Når NSS 2025 eksplicit vil:

reducere kinesisk og anden udenlandsk kontrol med infrastruktur,
presse lande til at vælge “amerikansk ledet verden eller parallel verden”

– så kan det i praksis føre til:

skarpe nulsumskonflikter i lande, hvor Kina allerede er dybt inde (havne, mineprojekter, telekommunikation).
risiko for, at Latinamerika igen bliver arena for proxy-konflikter, nu mellem USA og Kina, som under den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen.

7.2. Nyt grundlag for interventioner

Sprogbrugen om:

“targeted deployments” mod karteller,
muligheden for brug af dødelig militærmagt i kampen mod narkokriminalitet,
og ønsket om at “readjust” global styrkeposition for at fokusere militært på hemisfæren

– minder historisk om begyndelsen på de tidlige 1900-tals-interventioner. Forskellen er, at begrundelsen ikke primært er europæisk gældsinvolvering, men narkokriminalitet, migration og fjendtlig udenlandsk indflydelse.

Det er let at forestille sig, at sådanne begrundelser kan udvides og bruges fleksibelt – som Roosevelt Corollary blev.

7.3. Økonomisk afhængighed og politisk ambivalens

NSS 2025 vil gøre:

amerikansk finansiering, eksportkreditter, bistand og handelsfordele betinget af politiske og strategiske valg (fx begrænsning af kinesisk indflydelse).

Historisk har lignende ordninger skabt:

klientstater, der økonomisk er bundet til USA,
men også lokal modvilje og periodiske forsøg på at frigøre sig – ofte gennem venstreorienterede eller nationalistiske bevægelser.

Det samme mønster kan meget vel gentage sig, denne gang med Kina og andre aktører som alternative patroner.

7.4. Indenrigspolitisk forankring og polarisation

Endelig er NSS 2025 langt stærkere end Monroe-doktrinen bundet til:

en indrempolitisk kulturkamp om migration, woke/anti-woke, religiøse værdier osv.

Det betyder, at udenrigspolitikken i højere grad bliver et redskab i amerikansk identitetspolitik. Historisk ved vi, at:

udenrigspolitik, der er indlejret i interne kulturkampe, kan få svært ved at være stabil, når regeringer skifter.
det kan skabe uforudsigelighed over for allierede, som ikke ved, om kursen holder mere end én valgperiode.

8. Afhandlingsstruktur – et muligt skelet

Du kunne disponere din afhandling sådan her:

Indledning
- Problemformulering, metode, kildegrundlag (Monroe-talen, senere korollarier, NSS 2025, sekundærlitteratur).
Monroe-doktrinens tilblivelse og idéhistoriske rødder
- Anti-kolonialisme, amerikansk exceptionalism, tidlig amerikansk sikkerhedstænkning.
Fra doktrin til praksis: 1823–1945
- Latinamerikanske interventioner, Roosevelt Corollary, amerikansk økonomisk penetration.
Den kolde krig og post-kolde krig
- Anti-kommunisme i hemisfæren; hvordan Monroe-doktrinens logik bruges mod Sovjet og senere i “War on Drugs”.
NSS 2025 – tekstnær analyse
- “America First”, suverænitet, økonomisk nationalisme, “Trump Corollary”, regionsafsnittene.
Komparativ analyse
- Ligheder og forskelle ift. Monroe: interessesfære, legitimering, midler, syn på andre stormagter, syn på lokale stater.
Historisk erfaringsopsamling
- Hvad lærte USA (og regionen) af 200 års Monroe-politik?
- Hvilke mønstre kan genkendes i NSS 2025?
Perspektivering
- Hvilken plads har denne strategi i den længere historie om amerikansk hegemoni?
- Mulige scenarier for Latinamerika og global stormagtskonkurrence.

9. Kort konklusionsskitse

Hvis man skal koge det hele ned til et par linjer, kunne din tese være noget i denne retning:

NSS 2025’s “Trump Corollary” gentager Monroe-doktrinen i sin grundantagelse om det vestlige hemisfære som amerikansk interessesfære, men radikaliserer den ved at indarbejde 200 års erfaring med militær intervention, finansiel dominans og geo-økonomisk rivalisering. Hvor Monroe i 1823 fremstod som en defensiv anti-kolonial erklæring, fremstår NSS 2025 som et eksplicit program for amerikansk hegemonisk kontrol i en globaliseret verden – med potentielt samme type stabiliserende sikkerhedsgevinster og de samme langsigtede politiske og moralske omkostninger, som historien har vist i Latinamerika.

Hvis du har lyst, kan jeg næste gang hjælpe dig med enten:

en egentlig problemformulering + abstract,
eller et detaljeret udkast til et kapitel (fx om “Trump Corollary”-afsnittet i NSS 2025).

Søg i denne blog

AltMuligtUnderligt