Fremtiden for Trafikstyrelsen - en Deep Research-rapport ...
Strategisk rapport: Trafikstyrelsens fremtid frem mod 2035
Indledning
Trafikstyrelsen er Danmarks transportfaglige myndighed under Transportministeriet og har ansvaret for mobilitet, trafiksikkerhed og grøn transport på tværs af alle transportformer – i luften, på jernbanen, på vejene (gennem kollektiv trafik) og til søs. Styrelsen udvikler og fastsætter rammebetingelserne for transportsektoren, mens selve driften udføres af transportvirksomhederne. Trafikstyrelsens mission er at skabe attraktive rammer for sikker, bæredygtig og sammenhængende transport for borgere og virksomheder. Dets vision er formuleret som “Vi skal sikkert og grønt fremad”, med fokus på at fremme transportløsninger der er sikre, grønne og effektive/innovative.
Denne rapport ser frem mod 2035 og skitserer en strategisk retning for Trafikstyrelsen i lyset af de omfattende forandringer, der forventes at præge transportsektoren. Rapporten er eksternt rettet og skrevet i en professionel, politisk bevidst stil egnet for offentligheden. Først analyseres de megatrends og drivkræfter, som vil forme transportområdet frem mod 2035 – herunder teknologiske landvindinger, klimadagsorden, demografiske skift, nye mobilitetsmønstre, EU-regulering, geopolitiske udfordringer samt udviklingen på arbejdsmarkedet. Dernæst gennemføres en SWOT-analyse af Trafikstyrelsens situation i 2035-perspektiv for at identificere interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler.
Med afsæt i disse indsigter opstiller rapporten tre fremtidsscenarier for transportsektoren frem til 2035: et optimistisk scenarie med gunstig udvikling, et business-as-usual scenarie med fortsat status quo, og et stress-scenarie præget af kriser og modgang. For hvert scenarie diskuteres Trafikstyrelsens rolle og handlemuligheder. På den baggrund gives en række strategiske anbefalinger til, hvordan Trafikstyrelsen kan blive mere robust, fremsynet og innovationsdrevet. Anbefalingerne omfatter bl.a. styrkelse af medarbejderes kompetencer, øget brug af data i regulering, partnerskaber på tværs af sektoren samt digitalisering af arbejdsgange.
Afslutningsvis præsenteres fem kreative initiativer, der kan gøre Trafikstyrelsen mere “sexet” og synlig i offentligheden – f.eks. via øget borgerinddragelse, bedre datavisualisering, nytænkende kommunikation og innovationstiltag. Rapporten munder ud i en implementeringsplan for 2025–2035 med milepæle, KPI’er og risikovurdering, der skal sikre anbefalingerne realiseres i praksis. Gennem en klar struktur med overskrifter, figurer og tabeller tilsigter rapporten at give et sammenhængende og handlingsorienteret overblik over Trafikstyrelsens fremtidige strategi frem mod 2035.
Megatrends og drivkræfter frem mod 2035
Transportsektoren står over for en periode med accelererende forandringer frem mod 2035. Følgende megatrends og drivkræfter forventes at få størst indflydelse:
Teknologi: AI, automatisering og cybersikkerhed
Den teknologiske udvikling vil fortsat revolutionere transporten. Kunstig intelligens (AI) og automatisering muliggør smartere trafikstyring, selvkørende køretøjer og droner. Fx forventes de første fuldt førerløse biler at være i drift i Europa allerede fra 2026, hvilket indikerer at teknologien er moden, og at lovgivningen må følge trop. I Danmark arbejdes der på at fremme selvkørende mobilitet, men eksisterende regler har været komplekse og hæmmende; Dansk Erhverv peger på behovet for enklere lovrammer og tæt dialog mellem myndigheder og virksomheder for at bane vej for selvkørende biler i større skala. Dette understreger, at Trafikstyrelsen skal være teknologisk fremsynet og agil i reguleringen.
Digitalisering skaber også nye muligheder for datadrevet planlægning og mobilitetstjenester (f.eks. Mobility-as-a-Service). Samtidig øger afhængigheden af IT systemer behovet for cybersikkerhed. Transportinfrastrukturen bliver et oplagt mål for cyberangreb, hvorfor EU har indført NIS2- og CER-direktiverne, der skærper kravene til it-sikkerhed og robusthed i sektoren. Trafikstyrelsen har allerede bidraget til implementering af NIS2 i Danmark, og frem mod 2035 må cybersikkerhed tænkes ind i alle dele af transportsektorens udvikling. Overordnet vil teknologiske megatrends kræve, at Trafikstyrelsen opbygger stærke digitale kompetencer og evnen til hurtigt at tilpasse regulering, så ny teknologi kan udnyttes sikkert og effektivt.
Klima og grøn omstilling
Transportsektoren står for ca. en fjerdedel af EU’s drivhusgasudledninger, hvoraf vejtransport udgør langt den største andel (omkring 71%). Luftfart bidrager med ca. 14%, skibsfart 13%, mens jernbaner kun står for 0,5%. Denne sammensætning af transportudledninger understreger behovet for en grøn omstilling af især vejtransporten frem mod 2035.
Klimaforandringer og kravet om CO₂-reduktion er en altoverskyggende drivkraft. Danmark har ved lov forpligtet sig til at reducere nationale udledninger med 70% i 2030 ift. 1990-niveauet, på vejen mod klimaneutralitet senest i 2050. Regeringen foreslår endda et nyt delmål om 82–85% reduktion i 2035, hvilket vil være blandt verdens mest ambitiøse klimamål. Transportsektoren, som er en af de største udledere, skal levere en væsentlig del af disse reduktioner. EU’s Green Deal kræver da også en 90% reduktion i transportens drivhusgasudledninger senest i 2050. Det sætter kurs mod udfasning af fossile brændstoffer: elektrificering af vejtransport (elbiler, lastbiler, busser) og fremme af alternative brændstoffer til fly og skibe (e-fuels, biobrændstoffer, brint m.v.).
Frem mod 2035 forventes en stor udbredelse af elbiler og plug-in hybrider på personbilsiden. På tung transport er omstillingen langsommere; Energistyrelsens fremskrivninger indikerer, at kun ca. 10% af lastbilerne vil være eldrevne i 2030 uden yderligere tiltag. Det antyder behov for stærkere virkemidler for at nå klimamålene i 2035. Samtidig vil klimaændringerne øge behovet for klimatilpasning: transportinfrastrukturen skal kunne modstå mere ekstreme vejrforhold (storme, oversvømmelser, hedebølger). F.eks. vil vejnettets afvanding skulle dimensioneres til kraftigere regnskyl. Klimadagsordenen vil således både kræve afbødning (reduktion af emissioner) og tilpasning (øget robusthed). Trafikstyrelsen får en central rolle i at fremme grøn transport – gennem regulering (f.eks. udrulning af ladeinfrastruktur, miljøkrav til køretøjer, grøn luftfart-aftaler) – og i at sikre klimahensyn integreres i alle nye transportprojekter (via miljøvurderinger, planlægning osv.).
Demografi og urbanisering
Demografiske ændringer frem mod 2035 vil påvirke transportbehov og -politik. Befolkningen i Danmark forventes kun at vokse svagt og vil aldre betydeligt efter 2030. En større andel ældre borgere kan ændre rejsemønstre (flere dagtidsture, behov for tilgængelig kollektiv trafik og flextrafik til ældre). Samtidig fortsætter urbaniseringen – flere borgere flytter mod de større byer, mens landdistrikterne affolkes. Byvækst betyder stigende trængsel i og omkring byerne, hvis ikke transporten indrettes smartere. Allerede i dag anslås trængsel at koste samfundet 20 mia. kr. årligt i tabt tid, og uden intervention vil problemet forværres i 2035-perspektivet. Dette kalder på nye mobilitetsløsninger i byerne (f.eks. delebiler, mikro-mobilitet, bedre kollektiv trafik) og en sammenhængende plan for mobilitet i hele landet.
En anden dimension er pendlingsmønstre og bosætning. Hvis fjernarbejde vinder yderligere indpas (en trend fremskyndet af COVID-19 erfaringerne), kan det mindske daglig pendling, men samtidig muliggøre bosætning længere fra arbejdspladsen. I byerne kan vi se “15-minutters byen”-tanken vinde frem, hvor folk søger at bo, arbejde og handle lokalt, hvilket kan reducere transportarbejdet pr. person. Overordnet skal Trafikstyrelsen være opmærksom på at demografiske forskydninger kan skabe ændrede transportbehov – f.eks. behov for bedre mobilitet til en aldrende befolkning i yderområderne, og kapacitetsudfordringer i vækstbyer. Strategier som fleksibel kollektiv trafik, kombineret mobilitet og handicapvenlig infrastruktur bliver vigtige.
Mobilitetsvaner og nye transportformer
Forbrugernes mobilitetsvaner forventes at udvikle sig markant. Delingsøkonomien vinder frem – yngre generationer er mindre tilbøjelige til at eje bil og benytter i højere grad samkørsel, delebiler, bycykler og samkørselsapps. En McKinsey-undersøgelse viser at næsten halvdelen af europæiske borgere er åbne for at erstatte egen bil med andre transportformer inden for det næste årti. Mobilitet-som-service (MaaS) kan i 2035 være udbredt, hvor borgerne via en app sammensætter rejser på tværs af kollektiv trafik, delekøretøjer og mikromobilitet. Dette kræver åbne data og sammenhæng mellem transportsystemerne.
Også nye transportformer kan være dukket op: eksempelvis droner til pakkelevering (og potentielt persontransport på sigt) samt hyperloop eller andre højhastighedskoncepter. Civile droner forventes integreret i luftrummet i Danmark inden for få år; faktisk er Trafikstyrelsen allerede i gang med at udforme en national dronestrategi for at bane vej for drones anvendelse. I byerne ser vi nu elektriske løbehjul, cargobikes og andre mikromobilitetsformer som en del af transportbilledet – en tendens der sandsynligvis vil fortsætte med nye innovative køretøjer. Mobilitet vil i stigende grad handle om sammenhæng og fleksibilitet: borgerne forventer sømløse rejser fra dør-til-dør, med realtidsinformation, digital billetservice og høj komfort.
For Trafikstyrelsen betyder det, at reguleringen skal være opdateret til nye transportmidler og -former. Et konkret eksempel er behovet for at tilpasse færdselslov og regler, så forsøg med selvkørende køretøjer og nye mobilitetstjenester kan ske smidigt – i dag peger aktører på, at forsøgslovgivningen bør gøres mere fleksibel og mindre bureaukratisk. Endvidere skal styrelsen understøtte datadeling og standarder, så nye mobilitetsservices kan integreres (f.eks. fælles dataformater for rejseplaner, billetintegration osv.). Kort sagt skal Trafikstyrelsen navigere i en verden, hvor brugernes præferencer skifter mod mere digital, delt og on-demand mobilitet.
EU-regulering og internationalt samarbejde
EU’s transportpolitik og regulering vil i høj grad sætte rammerne for Danmark frem mod 2035. EU har en ambitiøs agenda for grønnere, mere sammenkoblet transport – herunder Fit for 55-pakken, der bl.a. medfører strammere CO₂-standarder for køretøjer (alle nye biler skal være emissionsfri fra 2035) og kvotehandel for vejtransport. EU har også lanceret en “Greening Freight”-pakke for at flytte mere gods til bane og sø, bl.a. gennem bedre udnyttelse af jernbaneinfrastruktur og ensartet metode til at beregne transportens klimaaftryk. Disse tiltag betyder, at nationale myndigheder som Trafikstyrelsen skal implementere en lang række nye regler inden for klima, miljø og konkurrenceregler på transportområdet.
Derudover arbejder EU for et fælles transportområde: harmonisering af sikkerhedsstandarder, interoperabilitet på tværs af grænser og fx Single European Sky inden for luftfarten. For jernbane har EU indført et fjerde jernbanepakke der liberaliserer markedet og styrker EU-Agenturet (ERA) – i praksis skal Trafikstyrelsen samarbejde tæt med ERA om togsikkerhed og godkendelser. Ligeledes inden for luftfart skal EASA-regler implementeres konsekvent. EU-lovgivning inden for cybersikkerhed og kritisk infrastruktur (som NIS2/CER) er allerede nævnt; også persondataforordning (GDPR) og kommende AI-regulering kan få betydning for transportsektoren ift. brug af data og algoritmer.
EU-finansiering og initiativer kan samtidig give muligheder: F.eks. Connecting Europe-faciliteten, Horizon Europe-forskningsprogrammer og EU’s genopretningsmidler, der kan støtte grøn transportteknologi, infrastrukturinvesteringer (ladepunkter, jernbaner osv.) og digitalisering. Trafikstyrelsen skal være proaktiv i at varetage danske interesser i EU-fora og udnytte mulighederne i europæisk samarbejde. Frem mod 2035 vil EU-reguleringens omfang vokse, og det stiller krav om øget koordination og styrket kapacitet nationalt til at implementere komplekse regelværk på transportområdet.
Geopolitiske og globale forhold
Den geopolitiske situation påvirker også transportsektoren. Krigen i Ukraine fra 2022 og dens efterdønninger har mindet Europa om vigtigheden af forsyningssikkerhed og robuste logistikkæder. Sanktioner og handelskonflikter kan ændre godstrømme – f.eks. blev vejtransportaftaler med Ukraine styrket for at sikre transport af varer under krigen. Geopolitiske spændinger kan føre til omlægning af globale forsyningskæder (shorter supply chains, “friendshoring”) hvilket kan ændre mængden og retningerne af international transport gennem Danmark (Danmark som søfartsnation og logistikknudepunkt vil især mærke ændringer i verdenshandlen).
Energi- og råvarepriser er et andet geopolitisk element: store udsving i oliepriser eller manglende adgang til kritiske materialer (f.eks. batterimetaller) kan påvirke transportsektorens økonomi og omstilling. EU’s afhængighed af importeret energi har bl.a. fremskyndet investeringer i vedvarende energi og Power-to-X-brændstoffer, hvilket på sigt kan gavne transportens grønne omstilling. Men i en stresset geopolitisk situation kan der også komme perioder med brændstofmangel eller dyre brændstoffer, som igen påvirker trafikmønstre (som set under oliekriserne historisk).
International konkurrence og handelstrends spiller ind: Kinesiske aktører er fx begyndt at dominere produktionen af elbiler, batterier og togmateriel, hvilket kan have sikkerhedspolitiske implikationer (leverandørafhængighed). Geopolitik kan også ramme transporten mere direkte via sikkerhedstrusler: terroranslag mod transportsystemer, pirateri i søfart, eller behovet for at kontrollere grænser ved migrationsbølger. Endelig kan nye internationale aftaler – fx strengere klimaaftaler eller søfartsregler via IMO – løbende hæve barren for kravene til transportsektoren. Trafikstyrelsen skal i 2035-perspektiv have en solid omverdensforståelse, så man hurtigt kan reagere på globale kriser (som pandemier eller krige) og indarbejde internationale forpligtelser i national praksis.
Arbejdsmarkedet og kompetencer
Transportsektorens udvikling frem mod 2035 vil være tæt forbundet med arbejdsmarkedets udvikling. Her ses to primære aspekter: mangel på arbejdskraft i nøglefunktioner og nye kompetencekrav drevet af teknologi. Allerede i dag oplever transportbranchen akut chaufførmangel – i Europa manglede der i 2022 anslået 425.000 lastbilchauffører, og andelen af ubesatte chaufførstillinger forventes at stige yderligere. I Danmark melder 6 ud af 10 transportvirksomheder om mangel på chauffører, og gennemsnitsalderen i chaufførfaget er nu 47 år og stigende. Hvis denne trend fortsætter, vil der i 2035 være en betydelig rekrutteringsudfordring, ikke kun for godstransport men potentielt også buschauffører, lokomotivførere, flyveledere mv. Mangel på kritisk personale kan skabe flaskehalse i transportsystemet og hæve lønomkostningerne.
Samtidig vil digitalisering og automatisering ændre kompetencebehovene. Der bliver mindre behov for visse traditionelle jobfunktioner (f.eks. kan selvkørende teknologi reducere behovet for chauffører på sigt), men større behov for nye kompetencer inden for IT, dataanalyse, driftscenter-overvågning, vedligehold af højtspecialiseret udstyr osv. Trafikstyrelsen selv vil skulle konkurrere om at tiltrække dygtige IT-arkitekter, dataingeniører, jurister med ekspertise i nye reguleringer osv. Det kræver at styrelsen fremstår som en moderne og attraktiv arbejdsplads. Styrelsen har allerede udpeget medarbejdernes kompetencer som et strategisk indsatsområde, der skal styrkes for at kunne levere høj kvalitet også fremover.
Arbejdsmarkedets fleksibilitet kan også påvirke mobiliteten: fx hvis flere arbejder på afstand eller freelance, kan transport efterspørgslen svinge. Et andet aspekt er arbejdsmiljø og sikkerhed i transportfagene – teknologi kan overtage de mest farlige eller nedslidende opgaver, hvilket er positivt, men kræver omskoling af medarbejdere. Endelig vil diversitet og inklusion på arbejdsmarkedet (fx at få flere kvinder ind i transportfag som lastbilchauffør) kunne afhjælpe mangelsituationer. Alt i alt må Trafikstyrelsen i sin planlægning mod 2035 tænke arbejdsmarkedstendenser ind: både hvordan mangel håndteres (fx via uddannelses- og rekrutteringsinitiativer) og hvordan regelværk tilpasses (fx arbejdskørselstider, uddannelseskrav i en ny teknologisk kontekst).
SWOT-analyse: Trafikstyrelsen i 2035
For at vurdere Trafikstyrelsens strategiske udgangspunkt mod 2035 er der gennemført en SWOT-analyse, der opsummerer interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler.
Styrker (Strengths):
Bredt mandat og ekspertise: Trafikstyrelsen dækker alle centrale transportområder (luftfart, jernbane, vej/kollektiv og søfart) og besidder mangeårig erfaring med regulering og tilsyn. Denne tværgående indsigt giver styrke til at koordinere helhedsløsninger på tværs af modes. Styrelsen har oparbejdet et fagligt stærkt miljø inden for trafiksikkerhed, tekniske standarder og infrastrukturplanlægning.
Klart formål og vision: Styrelsen er mission-driven med fokus på “sikre, bæredygtige og sammenhængende transportløsninger”. Visionen “sikkert og grønt fremad” skaber en tydelig retning mod grøn omstilling og sikkerhed. Dette værdigrundlag harmonerer med samfundets og politikernes prioriteringer frem mod 2035, hvilket giver legitimitet og klar strategi internt.
Internationalt engagement: Trafikstyrelsen har en proaktiv tilgang til internationalt samarbejde og interessevaretagelse i EU og andre fora. Den danske stemme står stærkt gennem styrelsens indsats i f.eks. EASA, ERA og EU-kommissionens arbejde, hvilket gør det muligt at præge regler og sikre danske forhold tilgodeses.
Adaptiv organisation: I de senere år har Trafikstyrelsen vist evne til at påtage sig nye opgaver og omstille sig – eksempelvis håndtering af droneområdet, implementering af nye EU-regler (NIS2/CER) og selv nye midlertidige funktioner (Minksekretariatet). Dette vidner om en vis agilitet og omstillingsevne i organisationen.
Digitaliserings- og innovationsfokus: Styrelsen har identificeret digital sagsbehandling og innovation som indsatsområder. Der er initieret tiltag for at modernisere arbejdsgange og kommunikere mere åbent (fx rekrutteringsvideoer, LinkedIn-opslag om styrelsens arbejde). Denne interne innovationskultur er en styrke ift. at kunne håndtere fremtidige udfordringer på nye måder.
Svagheder (Weaknesses):
Kompleks lovgivning og proces: Som regulerende myndighed er Trafikstyrelsen bundet af tunge procedurer. Feedback fra branchen (fx ifm. selvkørende biler) indikerer, at danske regler og sagsgange kan være unødigt komplekse og langsommelige. Lang behandlingstid og ufleksible regler kan hæmme innovation og medføre, at projekter søger udenom Danmark.
Begrænsede ressourcer: Styrelsen skal løse et bredt opgavefelt inden for givne økonomiske rammer. Der er risiko for, at tilgængelige ressourcer (budget, medarbejdere) bliver utilstrækkelige i forhold til opgavemængden frem mod 2035 – især hvis nye opgaver tilkommer (fx øget kontrol med cyber/security, nye transportformer, klimaindsatser). Stramme ressourcer kan føre til prioriteringsdilemmaer og potentielt overfladisk opgaveløsning.
Rekrutteringsudfordringer: Konkurrencen om specialiseret arbejdskraft (IT-eksperter, dataanalytikere, ingeniører med nye kompetencer) er skarp, og offentlige lønninger kan hæmme tiltrækningen af talenter. Hvis Trafikstyrelsen ikke formår at rekruttere og udvikle nøglekompetencer, kan det blive en akilleshæl, når teknologi og arbejdsmetoder fornyes.
Begrænset offentlig profil: Som myndighed bag kulisserne er Trafikstyrelsen ikke nødvendigvis kendt af den brede befolkning. Dens image kan fremstå teknokratisk og “tørt”, hvilket kan være en svaghed ift. at skabe folkelig opbakning til initiativer eller tiltrække unge talenter. Uden en stærk kommunikationsindsats risikerer styrelsen at blive opfattet som gammeldags eller uvedkommende.
Afhængighed af politiske beslutninger: Trafikstyrelsen er underlagt skiftende politiske vinde og prioriteringer. Hvis der opstår politisk usikkerhed eller hyppige kursændringer, kan det internt skabe uklarhed om strategien. Den strategiske planlægning kan blive reaktiv snarere end proaktiv, hvis ikke styrelsen får armslængde nok til at tænke langsigtet.
Muligheder (Opportunities):
Grøn omstilling som løftestang: Den politiske prioritet på klima og bæredygtighed åbner muligheder for Trafikstyrelsen. Store investeringer i kollektiv trafik, elektrificering af jernbaner, ladeinfrastruktur, PtX-brændstoffer mv. forventes frem mod 2035 (jf. Infrastrukturplan 2035 og klimahandlingsplaner). Styrelsen kan positionere sig som central aktør der driver denne grønne transformation – fx via aftaler om grøn luftfart, udbredelse af elbusser og klimatilpasning af infrastruktur. Dermed kan styrelsen opnå øget relevans, flere projekter og måske tilført ekspertise/funding.
Teknologiske fremskridt: Fremkomsten af nye teknologier er ikke kun en trussel – det er en mulighed for smartere løsninger. AI og big data giver mulighed for mere effektiv tilsyn (risikobaseret kontrol, predictive maintenance), digitale platforme kan lette godkendelsesprocedurer, og automation kan øge sikkerheden (færre ulykker pga. førerfejl). Trafikstyrelsen kan udnytte tech til selv at blive mere effektiv og tilbyde bedre service til borgere og virksomheder (fx digitale one-stop ansøgninger, åbne datasæt etc.).
Datadrevet regulering: Med stigende mængder af transportdata (fra IoT-enheder, GPS, sensorer på infrastruktur) kan styrelsen udvikle mere evidensbaseret regulering. Real-time data kan bruges til at justere regler eller tage proaktive tiltag, før problemer vokser sig store. Fx kunne man via data om trafikstrømme lave dynamiske hastighedsgrænser eller bruge data om CO₂-udledninger til at skabe incitamenter. Dette kan gøre styrelsens regulering både smartere og mere legitim, da den bygger på fakta.
Partnerskaber og samskabelse: Der er stigende forståelse for, at komplekse udfordringer løses bedst i fællesskab. Trafikstyrelsen har mulighed for at indgå flere partnerskaber – med forskningsinstitutioner (om nye løsninger, fx DTU Transport), med private virksomheder (offentlig-privat innovationssamarbejde), med kommuner og regioner (om mobilitetsplaner) og med nabolande (Nordisk samarbejde om f.eks. togkorridorer eller dronetrafik). Partnerskaber kan tilføre ny viden, dele omkostninger og øge gennemslagskraften af styrelsens initiativer.
Forbedret reguleringsagilitet: Der ses en politisk interesse i at modernisere regulering generelt, inkl. afbureaukratisering og agil lovgivning. FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) anbefaler fx mere smidig regulering på transportområdet, så nye teknologier kan udnyttes og kommuner får fleksible rammer. Hvis Trafikstyrelsen kan positionere sig som en innovativ regulator der hurtigt kan lave forsøgsordninger, sandboxing og justere regler, vil man kunne fremme udvikling og vinde anerkendelse. Dette kan også forkorte time-to-market for nye løsninger i DK og gøre landet attraktivt for transportpiloter.
Trusler (Threats):
Ekstreme hændelser og kriser: Som “worst-case” trussel kan man forestille sig pandemier, energikriser eller geopolitiske konflikter, der lammer dele af transportsystemet. COVID-19 viste hvordan luftfart og kollektiv trafik næsten gik i stå. En ny global krise inden 2035 kunne kræve akut omstilling og krisestyring, hvilket belaster styrelsen voldsomt og kan afspore langsigtede planer.
Klimaforandringernes konsekvenser: Udover at skulle reducere udledninger, udgør selve klimaændringerne en trussel. Hyppigere stormfloder kan fx skade havne og kystbaner; varme somre kan udvide vejbelægning og skinneinfrastruktur; koldere vintre (hvis Gulfstrømmen svækkes) kan øge behovet for snerydning. Hvis tilpasningen fejler, vil transportsystemet opleve flere nedbrud og forsinkelser. Trafikstyrelsen skal håndtere disse problemer akut, hvilket kan overstige kapaciteten.
Cyberangreb og sikkerhedstrusler: En stigende trussel er målrettede cyberangreb på kritisk transportinfrastruktur (lufthavns-IT, signalsystemer, trafikstyringscentraler). Lykkes sådanne, kan det lamme trafik og skabe farlige situationer. Styrelsen skal sikre implementering af NIS2/CER mv., men truslen udvikler sig konstant. Et større succesfuldt angreb på fx tognettet i 2030’erne vil også udløse kritisk pres på styrelsen og myndighedernes troværdighed.
Manglende opbakning eller interessevaretagelse: Hvis Trafikstyrelsen ikke formår at synliggøre værdien af sine indsatser, risikerer den politisk nedprioritering. Fx kunne skiftende regeringer vælge at reorganisere transportmyndigheder (splitte eller sammenlægge styrelser) eller skære ned, hvis man ikke ser tydelige resultater. Ligeledes kan stærke interesseorganisationer (transportbranchen, grønne NGO’er m.fl.) presse på for deres dagsordener; hvis styrelsen ikke navigerer dette klogt, kan den miste kontrol over narrativet og blive svækket.
Uforudsete teknologiske skift: Teknologiudvikling kan også true hvis den kommer bag på styrelsen. Fx hvis selvkørende teknologi pludselig slår igennem globalt hurtigere end ventet, og Danmark står uforberedt reguleringsmæssigt – så kan det skabe kaos eller tabte muligheder. Ligeledes kan nye mobilitetsformer (hyperloop, lufttaxaer) eller forretningsmodeller (f.eks. privat kapital overtager togdrift fuldstændig) udfordre styrelsens nuværende rolle. Manglende evne til at forudse og forberede sig på disruptiv innovation er en trussel.
(SWOT-analysen opsummerer, at Trafikstyrelsen har et solidt fundament og flere muligheder i sigte, men at succes kræver adressering af interne svagheder som bureaukrati og rekruttering, samt forberedelse på eksterne risici.)
Fremtidsscenarier frem til 2035
For at belyse hvordan transportsektoren og Trafikstyrelsens virke kan udvikle sig, opstilles tre kontrasterende scenarier for 2035: et optimistisk, et “business-as-usual” og et stress-scenarie. Disse scenarier er ikke forudsigelser, men mulige udviklingsbaner, der hjælper med at teste robustheden af strategien.
Scenarie 1: Optimistisk fremtid
Forudsætninger: I dette scenarie lykkes det at realisere de fleste positive ambitioner for transportsektoren. Den økonomiske vækst er stabil og grøn, politisk prioriteres langsigtede investeringer, og teknologiske gennembrud bliver implementeret gnidningsfrit. Klimamålene indfries eller overgås, og der er globalt samarbejde om transport og klima.
Transportsektoren i 2035: CO₂-udledningerne fra transport er markant reduceret. Danmark når fx 85% reduktion i 2035 i tråd med de højeste klimamål. Elektriske køretøjer dominerer nybilsalget – nær alle nye personbiler og varevogne er nulemission. Der kører også mange brint- og el-lastbiler, da infrastruktur til tung transport er etableret, bl.a. med støtte fra EU. Luftfarten benytter 30% bæredygtigt brændstof, og der er indført el-færger på flere indenrigsruter. Kollektiv trafik oplever en renæssance: tog- og bustrafik er attraktiv, pålidelig og udvidet (fx flere BRT-buslinjer i byerne, timedrift på tog i hele landet). En sammenhængende mobilitetsplan har sikret investeringer i nye baneprojekter, så trængsel på vejene er dæmpet. I byerne har delebiler og MaaS reduceret behovet for privat bilejerskab; mange unge fravælger at eje bil. Selvkørende busser og shuttle-køretøjer kører i faste ruter i større bykerner fra 2030 og er nu integreret i det offentlige tilbud.
Teknologi og innovation er højtudnyttet: AI styrer trafikstrømme og signalanlæg optimalt, hvilket mindsker køer. Autonome køretøjer har forbedret trafiksikkerheden – 2035 nærmer sig Vision Zero for trafikdræbte. Droner leverer dagligt pakker i byerne fra logistikhubs uden at belaste vejnettet. Al infrastruktur er sensorovervåget og predictive maintenance forhindrer de fleste nedbrud proaktivt. Digitale platforme forbinder alle transporttilbud, og en national “Trafikapp” giver borgere én indgang til planlægning, billetkøb og betaling på tværs af transportmidler.
Trafikstyrelsens rolle: I det optimistiske scenarie er Trafikstyrelsen en proaktiv facilitator og innovationspartner. Styrelsen har opnået et ry som en moderne myndighed, der muliggør udvikling frem for at spænde ben. Fx blev reglerne for selvkørende teknologi tidligt tilpasset, så Danmark blev et foregangsland for autonome busser. Styrelsen indførte også regulatoriske sandkasser for nye koncepter (droner, deleordninger), hvilket accelererede udbredelsen. Internt har Trafikstyrelsen gennemført stor kompetenceudvikling og tiltrukket digitale talenter, så man effektivt kan bruge data og AI i tilsyn. Datadrevet regulering er standard: man monitorerer løbende sektorens performance via KPI’er (CO₂, trængsel, sikkerhed) og justerer politikker agilt. Styrelsen nyder høj politisk og offentlig tillid i 2035, fordi den leverede resultater på klima og mobilitet. I dette scenarie lykkes det at skabe “det grønne transportmirakel” – emissionsfattig, sikker og effektiv transport – og Trafikstyrelsen er en hovedarkitekt bag denne succes.
Scenarie 2: Business-as-usual
Forudsætninger: Her antages en moderat udvikling uden store overraskelser. Økonomien vokser langsomt men støt, teknologiudvikling sker gradvist, og politik følger den nuværende kurs uden dramatiske skift. Mange 2020’ernes initiativer implementeres, men uden ekstra ambition eller katastrofer.
Transportsektoren i 2035: Udledningerne fra transport falder, men når kun knap klimamålet – måske 70-75% reduktion i 2035, da især vejgodstransport stadig bruger diesel i vid udstrækning. Personbiler er i 2035 omkring halvdelen el/plug-in og halvdelen fossile, da bilparken tager tid at udskifte. Lastbilflåden er stadig primært diesel; man har nået fx 20-25% el-lastbiler, mens resten kører på diesel eller biodiesel (som prognoserne fra 2023 næsten forudsagde). Kollektiv trafik holder markedsandel, men har ikke markant øget den – trængsel på vejene er fortsat en udfordring omkring de største byer. Infrastrukturplan 2035 blev gennemført: nogle forbedringer som nye motorveje og jernbaneprojekter giver lidt bedre fremkommelighed, men øget trafik vækster gevinsterne op. Der er fortsat køer på indfaldsveje i myldretiden. Teknologisk adoption er blandet: Selv om teknisk mulige, er selvkørende biler kun i drift som begrænsede forsøg; Danmark kom aldrig helt op i gear i 2020’erne, så andre lande tog føringen. MaaS-tjenester findes, men er fragmenterede – der er flere apps, og ikke alle operatører deler data. Droner bruges kommercielt (især i landbrug og inspektionsopgaver), men dronedelivery er kun på forsøgsbasis i enkelte byområder.
Sikkerhed og service i transport er nogenlunde status quo. Ulykker er faldet lidt pga. bedre sikkerhedsteknologi i biler, men ikke elimineret. Togdriften er stabil, om end ikke markant hurtigere end 2020’erne. Der er udviklet nogle elfly til kortere ruter, men kerosinfly dominerer fortsat i kommerciel luftfart. Generelt minder 2035-billedet meget om 2025, blot med flere elbiler på vejene og lidt grønnere brændstoffer iblandt.
Trafikstyrelsens rolle: I business-as-usual scenariet fortsætter Trafikstyrelsen i det store hele sin traditionelle rolle. Man implementerer lovgivning som den kommer – fx EU’s 2030-krav til biler, nye jernbanesikkerhedsregler osv. – men tager ikke de store initiativer selv. Styrelsen har løst sine kerneopgaver som tilsyn og godkendelser stabilt, men uden at kaste sig ud i dristige forsøg. Ressourcerne har været fokuseret på at overholde politisk fastsatte mål og deadlines (f.eks. udrulning af signalsystem på jernbane, implementering af klimaaftaler). Intern modernisering er sket i moderat tempo; man har indført nogle digitale løsninger og blevet bedre til kommunikation end i 2020, men ikke radikalt ændret arbejdsformer. Trafikstyrelsen i 2035 høster anerkendelse for driftssikker forvaltning, men kritiseres måske for manglende innovationstempo. Flere af sektorens aktører kunne ønske, at myndigheden var mere fremadsynet, men omvendt er der respekt for, at Danmark holdt sig på sporet uden skandaler. Politiske beslutninger (eller mangel på samme) har betydet, at større systemskifter udeblev – fx blev der aldrig udviklet en national mobilitetsplan som ellers efterlyst, men blot kortsigtede trafikforlig. Dette har begrænset Trafikstyrelsens handlefrihed. I dette scenarie opnås visse fremskridt, men ikke nok til at løse fx trængselsproblemer eller helt indfri klimaforpligtelser, hvorfor udfordringerne ruller videre ind i 2040’erne.
Scenarie 3: Stresset fremtid
Forudsætninger: Dette er et “worst case”-lignende scenarie, hvor en række ugunstige begivenheder indtræffer. Verdensøkonomien er præget af kriser; flere globale chok (energikriser, geopolitisk konflikt) har påvirket Danmark. Klimaforandringerne viser sig værre end forventet med hyppige ekstreme hændelser. Teknologisk udvikling sker, men dens fordele undermineres af ustabilitet og modvilje.
Transportsektoren i 2035: Klimaudfordringen er akut; år 2035 har allerede budt på adskillige klimakatastrofer. Store storme og oversvømmelser har fx ødelagt vigtig infrastruktur midlertidigt. Staten måtte bruge milliarder på at genoprette jernbanedæmninger og kystveje efter stormfloder. Trods disse tegn er CO₂-udledningerne ikke faldet nok – kun ~60% reduktion ift. 1990 – da kriser har bremset investeringer i grøn teknologi. Høj energi-pris og forsyningsusikkerhed (pga. international uro) har endda midlertidigt øget brugen af kul og olie nogle steder. Biltrafikken er tilbage i vækst, delvis fordi folk mistede tilliden til kollektiv transport under en lang pandemikrise. Kollektiv trafik fik økonomisk bagslag, da passagererne blev væk under en ny virusbølge omkring 2028, og nogle tog- og busselskaber måtte reduceres. Resultatet er, at privatbilismen står stærkere end for 10 år siden; elbilsalget gik i stå et par år pga. leveranceproblemer, så fossilbiler kører længere tid. Gennemsnitsalderen for biler på vejene er høj, da folk holdt længere på gamle biler under økonomisk usikkerhed.
Teknologiske projekter er blevet forsinket eller droppet: Planer om højhastighedstog i Skandinavien opgives pga. finansiering udeblev. Selvkørende teknologi oplevede et alvorligt uheld i 2030, som skabte folkelig modstand; lovgivningen blev strammet, så autonome køretøjer nu stort set er bandlyst fra offentlig vej. Cyberangreb er desuden blevet hyppigere – et alvorligt hackerangreb i 2032 lukkede Signalanlægget på Fjernbanen ned i flere døgn, hvilket afslørede sårbarheder og førte til manuelle backup-løsninger. Sikkerhedshensyn har betydet mere kontrol og forsigtighed over for ny teknologi. Globaliseringen er bremset op, hvilket også rammer transport: Internationale flyruter er færre (bl.a. pga. høj oliepris og karbonafgifter), og fragtskibstrafikken gennem Østersøen faldt efter handel med visse regioner stoppede. Alt i alt er transportsystemet i dette scenarie mere ineffektivt og presset: trængsel er slem (ingen midler til udbygning), miljøet lider, og systemet fornyer sig ikke meget.
Trafikstyrelsens rolle: I stress-scenariet er Trafikstyrelsen på konstant beredskab. Dagligdagen er præget af krisehåndtering: man har nedsat task forces for klimatilpasning efter hver storm for at justere sikkerhedskrav; man samarbejder tæt med PET om at højne cybersikkerhed efter gentagne angreb. Mange ressourcer går til at slukke ildebrande frem for proaktiv planlægning. Styrelsen har desuden skullet gennemføre upopulære nødforanstaltninger som at rationere brændstof eller håndhæve akutte kørselsforbud under smitteudbrud – tiltag der har gjort myndigheden lidt upopulær i offentligheden. Politisk har der været udskiftning og ingen klare langsigtede aftaler; Trafikstyrelsen er blevet instrueret hyppigt i skiftende indsatser (den ene dag prioriter billigere billetter, den næste økonomisk genopretning for flyselskaber osv.). Det interne arbejdsmiljø er presset, nøglemedarbejdere er gået til roligere jobs i privatsektoren. Innovation og udvikling er næsten gået i stå; man kører på rutinen og forsøger bare at holde status quo kørende. I dette dystre scenarie har Trafikstyrelsen svært ved at løfte blikket – robustheden af organisationen er testet til det yderste. Men paradoksalt har den også stor erfaringsbaseret viden om krisestyring nu. Skulle tiderne blive bedre, ville disse erfaringer kunne føre til forbedringer; men i 2035 er fokus mest på at undgå kollaps af transportsystemet og håndtere borgernes utilfredshed.
(Scenarierne illustrerer spændvidden i mulige fremtider. Den faktiske udvikling kan blive en mellemting. Planlægningen bør sikre, at Trafikstyrelsen står bedst muligt rustet i både med- og modgang.)
Strategiske anbefalinger
Med afsæt i analysen og scenarierne gives her strategiske anbefalinger til, hvordan Trafikstyrelsen kan blive en mere robust, fremsynet og innovationsdrevet organisation frem mod 2035. Anbefalingerne fokuserer på at udnytte styrkerne og mulighederne samt imødegå svagheder og trusler identificeret ovenfor.
Styrk kompetencer og organisation: Investér målrettet i kompetenceløft af medarbejderne. Der bør udarbejdes en langsigtet kompetencestrategi, som identificerer hvilke færdigheder der bliver kritiske (fx dataanalyse, AI, cyber-sikkerhed, klimaviden) og sikrer efteruddannelse og nyansættelser på disse områder. Trafikstyrelsen skal være en attraktiv arbejdsplads for digitale talenter – overvej mentorordninger, graduate-programmer og fleksible arbejdsvilkår for at tiltrække unge specialister. Også klassiske transportfaglige kompetencer skal vedligeholdes via løbende kurser (fx inden for ny luftfartsteknologi eller EU-regulation). Organisationen kan overveje at etablere et dedikeret fremtidsteam eller “Center for Innovation og Foresight”, der konstant opdaterer viden om trends og træner resten af huset. Dette vil fremme en kultur, hvor medarbejderne er forandringsparate og fremsynede.
Datadrevet regulering og beslutningstagning: Gør data til kernen i styrelsens arbejde. Byg en moderne data-infrastruktur, hvor Trafikstyrelsen indsamler, analyserer og deler relevante transportdata i realtid. For eksempel kunne man oprette et nationalt Transport Data Warehouse med data om trafikflow, rejsetider, emissioner, ulykker m.m. Disse data kan bruges internt til at prioritere tilsyn (risikobaseret tilsyn hvor man sætter ind, hvor indikatorer viser problemer) og til at evaluere politiktiltag løbende. Anvend AI og avancerede modeller til at simulere effekter af nye tiltag før de sættes i værk. Datadrevet tilgang øger beslutningskvaliteten og troværdigheden – politikere og offentlighed vil kunne se effekten kvantificeret. Desuden bør Trafikstyrelsen åbne flere datasæt eksternt, så forskere, virksomheder og borgere kan skabe værdi af dem (selvfølgelig under behørig anonymisering og sikkerhed). Et forbillede kunne være Sveriges Trafiklab, der stiller en bred vifte af åbne transportdata og API’er til rådighed for udviklere. Ved at være bannerfører for åben data og evidensbaseret regulering vil styrelsen fremstå som moderne og samarbejdsvillig.
Styrk partnerskaber og eksternt samarbejde: Trafikstyrelsen bør søge partnerskaber på tværs af offentlige og private aktører for at løfte innovations- og implementeringsopgaver. Indgå faste dialogfora med transportbranchen (flyselskaber, jernbaneoperatører, vognmænd, havne m.fl.) for at drøfte kommende udfordringer og co-create løsninger. F.eks. kunne man etablere et “Transport 2035”-panel med repræsentanter fra sektoren og forskere, der mødes årligt og rådgiver om nye trends. Offentligt-private partnerskaber (OPP) kan bruges til at udvikle ny teknologi eller infrastruktur – eksempelvis et OPP om at teste og udrulle ladestandere til lastbiler langs motorvejene. Internationalt bør styrelsen udbygge samarbejdet i Norden, hvor der er fælles interesse i grøn transport (f.eks. koordinering af el-færgeruter, harmonisering af drone-regler). På EU-niveau kan man øge engagementet i ekspertgrupper under Kommissionen, så man tidligt kan forme kommende regulering. Et særligt indsatsområde bør være kommunale partnerskaber: giv kommuner mere fleksibilitet og støt dem i lokale forsøg med nye mobilitetsløsninger. Fx kunne Trafikstyrelsen facilitere pilotprojekter i udvalgte byer (test af selvkørende busser, dynamisk trafikstyring m.m.) i samarbejde med kommunerne, så alle lærer af erfaringerne. Summen af dette er at nedbryde siloer – Trafikstyrelsen skal være samlende kraft i et netværk af aktører, frem for at arbejde isoleret.
Digitalisering og procesinnovation: Gennemfør en fuld digital transformation af Trafikstyrelsens interne arbejdsgange og borgervendte services. Målet bør være, at alle relevante ansøgninger, godkendelser og tilsynsprocesser kan foregå digitalt og brugervenligt. Implementér fx et “One-Stop” selvbetjeningssystem, hvor virksomheder kan indsende én digital ansøgning for en tilladelse, hvorefter systemet automatisk ruter den internt, foretager tjek mod registre og giver løbende status. Brug af robotprocesautomatisering (RPA) kan frigøre medarbejdere fra rutineprægede opgaver (f.eks. indtastning og kontrol af dokumenter). Samtidig bør styrelsen investere i cybersikkerhed for disse digitale systemer, så de er robuste mod hackerangreb. En anden vigtig komponent er at udnytte digitale værktøjer til samarbejde og videndeling internt – fx moderne projektplatforme, videomøder, dokumentation i skyen – hvilket især er nødvendigt hvis mere fleksibelt arbejde og spredte kontorer (som Bornholms Lufthavn etc.) skal integreres. Endelig skal digitalisering kobles med innovationsdrive: Trafikstyrelsen kan med fordel bruge agile metoder i udvikling af nye initiativer, eksperimentere med prototyper og lade tværfaglige teams arbejde projektorienteret. Dette vil gøre organisationen hurtigere til at tilpasse sig. Inspiration kan hentes fra tech-sektoren, men også fra myndigheder der er kommet langt digitalt (fx Skatteforvaltningens automatisering eller udenlandske transportmyndigheder med digitale kørekort etc.). Kort sagt – ved at være digital frontløber blandt styrelser kan Trafikstyrelsen både øge effektivitet og signalere moderne offentlig ledelse.
Agil og fremtidsorienteret regulering: For at blive en fremsynet regulator må Trafikstyrelsen arbejde mere agilt med lovgivningsrammerne. Det betyder at fremme fleksible forsøgsordninger og løbende justere regler i takt med udviklingen. Konkret anbefales det at skabe en regulatorisk sandbox-ordning, hvor nye teknologier eller forretningsmodeller kan afprøves i kontrollerede rammer uden at hele loven skal laves om først. Fx kunne man have en sandbox for autonome køretøjer, hvor man midlertidigt ophæver visse krav mod at have skærpet tilsyn – noget lignende foreslås allerede af erhvervslivet. Ligeledes kan droner integreres via midlertidige kortruter med særlige regler, før man udsteder permanent regulativ. Der bør også indbygges review-klausuler i nye regler: at man forpligter sig til at evaluere og evt. justere lovgivning efter fx 3 år baseret på erfaring. Dette vil modvirke forældede regler. Trafikstyrelsen skal samarbejde med Transportministeriet om at gøre regulering mere outcome-baseret frem for detaljestyret – sæt mål (f.eks. sikkerhedsniveau) og giv branchen frihed til at opnå dem med nye løsninger. Endelig skal styrelsen styrke dialogen med branchen, så man tidligt fanger uhensigtsmæssigheder og kan foretage regelforenklinger. Branchen efterspørger allerede at få fjernet overflødigt bureaukrati; en gennemgang af alle bekendtgørelser for at finde forældede krav kunne være en del af strategien. Ved at være en agil regulator vil Trafikstyrelsen kunne bedre håndtere hurtige skift og fremstå som en muliggører snarere end en benspænder for innovation.
Sammenfattende skal Trafikstyrelsen anno 2035 kombinere faglig tyngde med innovationsevne. Robusthed kommer af dygtige mennesker og stærke data, fremsyn kræver at man orienterer sig mod fremtiden og tør handle proaktivt, og innovation trives når man samarbejder og tør prøve nyt inden for trygge rammer. Anbefalingerne ovenfor sigter mod netop dette.
Nytænkende initiativer for øget synlighed
For at gøre Trafikstyrelsen mere “sexet” og synlig i offentligheden foreslås fem kreative initiativer, der kan øge borgernes engagement og kendskab til styrelsens arbejde:
Borgernes Transportlaboratorium: Opret en digital platform hvor borgere løbende kan komme med idéer, feedback og forslag til forbedringer af transporten. Platformen kunne fungere som et “crowdsourced” idebank og debatforum modereret af Trafikstyrelsen. Man kunne afholde halvårlige borgerudfordringer – fx konkurrence om den bedste idé til at forbedre cykelsikkerheden eller grøn transport. Vinderidéerne belønnes og evalueres for mulig implementering. Dette vil signalere at styrelsen lytter til brugerne af transportsystemet og tager borgerinddragelse seriøst.
Transportens Dataviz Dashboard: Lancér en offentlig tilgængelig data-portal med iøjnefaldende datavisualiseringer om transport. F.eks. et live-dashboard der viser aktuelle trafikmængder, togenes punktlighed, CO₂-udledning lige nu, antal ledige delebiler i København osv. Visualiseringerne skal være intuitive og måske integreres i nyhedssites eller sociale medier. Idéen er at gøre transportdata nærværende for borgerne – så de kan følge med i om udviklingen går i den rigtige retning (fx falder emissionerne måned for måned?). Man kan også lave historiske grafikker (“transport gennem 100 år”) for at skabe perspektiv. Ved at præsentere data på en spændende måde får Trafikstyrelsen markeret sig som videnscenter og transparens-forkæmper.
Trafikstyrelsen på Tour: Gør styrelsen mere fysisk synlig ved at deltage aktivt i offentlige events. Det kunne være en omrejsende pop-up stand – fx på Folkemødet, transportmesser, eller på rådhuspladser i større byer – hvor Trafikstyrelsen viser nye tiltag frem. Man kunne have en demo af en selvkørende minibus, en VR-simulator der lader folk prøve at være lokomotivfører eller flyveleder for en dag, eller udstilling af drone-teknologi. Sammen med dette kan der være quizzer, dialogmøder og miniborgermøder. Konceptet “Trafikstyrelsen på Tour” vil bringe myndigheden tættere på folk og gøre det håndgribeligt, hvad der foregår bag kulisserne for at sikre deres daglige transport.
Kommunikationskampagne “Din transport, din fremtid”: Iværksæt en kreativ kampagne på tværs af medier med fokus på fremtidens transport og Trafikstyrelsens arbejde heri. Det kan inkludere korte SoMe-videoer (f.eks. en animationsserie der forklarer, hvordan en ny togsignal-teknologi øger sikkerheden, eller portrætter af medarbejdere der brænder for grøn omstilling), en podcast-serie hvor styrelsens eksperter taler med kendte personer om transportens fremtid, og interaktive spørgerunder på Twitter/LinkedIn (#SpørgTrafikstyrelsen). Man kan endda lave et “Transport Hackathon” for studerende, sponsoreret af Trafikstyrelsen, hvor de på 24 timer skal løse en konkret udfordring – og livestream dele af det. Kampagnens budskab skal være, at transport vedkommer os alle, og at Trafikstyrelsen er aktivt i gang med at skabe fremtidens løsninger sammen med samfundet.
Innovationshub og testpiloter: Etabler et Trafikstyrelsen Innovationshub – enten fysisk som et lille center/lab eller virtuelt som et program – hvor startups, universiteter og iværksættere kan samarbejde med styrelsen om at teste nye idéer. For eksempel kunne man lave en årlig Open Innovation Challenge: Stil en udfordring (fx “Hvordan kan vi bruge AI til at forbedre jernbanesikkerhed?”), invitér startups til at komme med løsningsforslag, og giv vinderen mulighed for at pilotere projektet i samarbejde med styrelsen og evt. Trafikverket/Vejdirektoratet afhængigt af område. Dette kan ledsages af en lille innovationspulje finansieret af styrelsen til at støtte prototyper. Desuden kan styrelsen udpege nogle Testzoner (fx en strækning vej eller en bydel) hvor man tillader at nye koncepter afprøves under lempeligere regler – det kunne tiltrække virksomheder og mediernes opmærksomhed. Ved at brande sig som innovationsvenlig myndighed kan Trafikstyrelsen forbedre sit image markant, især blandt yngre og teknologientusiaster.
Disse initiativer vil tilsammen gøre Trafikstyrelsen mere nærværende og interessant for offentligheden. Borgerne vil ikke kun se styrelsen når der er kedelige påbud eller tørre rapporter, men også som en involverende, åben og nytænkende aktør der er med til at forme en spændende transportfremtid.
Implementeringsplan 2025–2035
For at realisere ovenstående strategi og initiativer foreslås en implementeringsplan opdelt i milepæle, nøgleresultater og risikostyring. Planen skal sikre løbende fremdrift og justering undervejs frem mod 2035.
Milepæle og tidsplan
| År | Milepæl (centrale indsatser og leverancer) |
|---|---|
| 2025 | Kickstart og organisering: Nedsættelse af internt 2035-strategi-team. Lancering af Borgernes Transportlaboratorium platform. Etablering af data-warehouse prototype og åbning af de første datasæt til offentligheden. Kommunikationskampagnen “Din transport, din fremtid” skydes i gang. Intern kompetencebehovsanalyse gennemføres og kompetenceudviklingsplan vedtages. |
| 2026 | Digital first moves: Udrulning af første version af digital One-Stop ansøgningsportal for virksomheder. Pilotprojekt med datadrevet tilsyn i jernbanesikkerhed (brug af sensordata til at prioritere inspektioner). Indgåelse af partnerskabsaftaler med 3 universiteter og 5 virksomheder omkring innovation (Innovationshub etableret). |
| 2028 | Midtvejs evalueringspunkt: Gennemgang af fremskridt ift. strategiske mål. De fleste nye initiativer fra 2025-26 skal nu være i drift (dashboard, platform, sandbox-ordninger). Justeringer foretages baseret på evaluering og feedback. Udrulning af version 2.0 af One-Stop portalen (nu med AI-baseret sagsbehandling på udvalgte områder). Trafikstyrelsen afholder international konference “Transport 2035” i DK for vidensdeling (øger profil). |
| 2030 | Klimamåls-året: Danmarks 70%-reduktionsmål i 2030 nås (forventet) – Trafikstyrelsen har leveret på alle relevante deltiltag (ladeinfrastruktur, grøn kollektiv trafik etc.). Styrelsen udgiver en publikumsvendt statusrapport “Transport 2030 – status og vejen mod 2035”. Internt: Anden større kompetencekursusrunde afsluttet (med fokus på AI og cybersikkerhed for alle medarbejdere). Opgradering af IT-systemer for fuld NIS2-compliance afsluttet. |
| 2032 | Nye initiativer mod 2035: Med afsæt i resultaterne indtil nu iværksættes eventuelt nye projekter for at adressere huller eller nye udfordringer (f.eks. opstået behov for ekstra klimaindsats eller ny teknologi håndtering). Dette år kunne være hvor man fx implementerer reguleringsændringer baseret på 7 års erfaring med sandbox-forsøg (lovrevision). Yderligere opjustering af innovationspuljen hvis succeshistorier fra hub’en. |
| 2035 | Målår – evaluering og justering: Trafikstyrelsen gennemfører en helheds-evaluering af strategiperioden 2025-2035: hvilke KPI’er blev nået, hvilke initiativer virker? Offentliggørelse af “Trafikstyrelsen 2035”-rapporten, der dokumenterer forbedringer i mobilitet, sikkerhed, bæredygtighed, innovationsevne m.m. Samtidig udstikkes retningen mod 2040 med nye mål baseret på den politiske kurs og læring fra perioden. |
(Tabellen opsummerer centrale milepæle; der vil naturligvis være mange løbende aktiviteter hvert år, men de anførte er strategiske knudepunkter for implementeringen.)
KPI’er for succes
For at følge fremdriften defineres en række Key Performance Indicators (KPI’er), der knyttes til strategiens målsætninger. Nogle nøgle-KPI’er kunne være:
Grøn omstilling: Reduktion i transportsektorens CO₂-udledning (mål: mindst 70% reduktion i 2030 og ~82% i 2035 ift. 1990, jf. nationale klimamål). Delmål kan være antal elbiler indregistreret (f.eks. >80% af nybilsalg i 2030) og andel el i bustrafik (>50% i 2030).
Trafiksikkerhed: Antal trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne pr. år (mål: halvering fra 2025 til 2035). Dette kobler til regeringens nultolerance for dødsfald i trafik på sigt (Vision Zero).
Trængsel og mobilitet: Gennemsnitlig rejsetid for pendlere på udvalgte strækninger (mål: ingen stigning trods befolkningsvækst, evt. fald visse steder). Andel af befolkningen med adgang til kollektiv trafik under fx 500 m afstand (mål: stigning, som udtryk for mobilitetsdækning).
Kundetilfredshed og image: Offentlig kendskab til Trafikstyrelsen (målt ved spørgeundersøgelser, mål: fx 50% af befolkningen kender styrelsen i 2030 mod X% i dag). Image-/tillids-score i befolkningsundersøgelser (mål: kontinuerlig forbedring). Antal aktive brugere på borgerplatformen og deltagere i kampagner (mål: f.eks. >1000 forslag/år fra borgere).
Effektiv sagsbehandling: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for typiske ansøgninger (mål: reduceret med 30% inden 2028 gennem digitalisering). Andel af sager der behandles digitalt end-to-end (mål: 90%+ i 2030).
Organisatorisk innovation: Antal gennemførte pilotforsøg eller sandbox-projekter (mål: mindst 2 pr. år). Andel af medarbejdere, der har gennemført efteruddannelse i nye kompetencer (mål: 100% inden 2030).
Disse KPI’er skal monitoreres årligt. Nogle vil kræve baselineetablering i 2025. KPI’erne bør indgå i Trafikstyrelsens mål- og resultatplaner hvert år, så de bliver en del af styringen. Opnås målene, indikerer det at strategien virker; afvigelser skal føre til justeringer.
Risikovurdering og mitigering
Det er vigtigt at identificere potentielle risici for implementeringen i god tid og planlægge afbødende tiltag:
Politiske skift: Risikoen for, at en ny regering omprioriterer transportmidler eller omstrukturerer myndigheder, kan påvirke strategien. Mitigering: vedligehold en tæt dialog med Transportministeriet og brede partier om strategiens værdiskabelse. Gør strategien fleksibel nok til mindre justeringer uden at miste kernesigte. Sikr desuden at succeser formidles til beslutningstagere, så der er incitament til kontinuitet.
Økonomiske begrænsninger: Hvis økonomien strammer til, kan bevillinger til nye initiativer udeblive. Mitigering: fase projekter, så de mest nødvendige (digitalisering) kommer først og kan finansiere sig selv via effektivisering. Søg eksterne midler aktivt (EU-fonde, innovationspuljer) for at supplere finansieringen. Hav også en prioriteret liste, så man ved hvilke projekter der kan skaleres ned/op afhængigt af budget.
Tekniske udfordringer: Nogle IT-projekter eller data-tiltag kan slå fejl eller forsinkes (som set i offentlig it før). Mitigering: brug agile udviklingsmetoder, start i det små (proof of concept) før stor skalering. Indhent ekspertbistand udefra hvor internt kompetencer mangler, og foretag grundige risikotests (f.eks. sikkerhedstjek for cyberrisici før lancering af nye systemer). Hav backup-planer, hvis en teknologi viser sig umoden.
Organisatorisk modstand: Internt kan der være modstand mod forandringer – folk kan frygte nye arbejdsformer eller tab af job til automatisering. Mitigering: intensiver forandringsledelse – inddrag medarbejdere i udviklingen af nye løsninger, kommuniker tydeligt formål og gevinster, og tilbyd tryghed gennem omskoling. Skab “quick wins” der viser forbedringer i hverdagen for medarbejderne (såsom at RPA overtager trivielle opgaver, hvilket alle vil byde velkomment).
Eksterne chok: Uforudsete begivenheder som kriser nævnt i stress-scenariet kan spole ben. Mitigering: indbyg resiliens – sørg for at strategien ikke forbruger al buffertid og ressourcer, men der er noget slack til at håndtere ekstra opgaver. Lav beredskabsplaner for sandsynlige kriser (cyberangreb, pandemi) og øv dem. Hvis en krise rammer, så revider tidsplanen men fasthold kerneelementer af strategien, så man vender tilbage på sporet bagefter.
Ved aktiv risikostyring kan Trafikstyrelsen forhindre, at problemer eskalerer, og sikre at strategiens mål nås på trods af bump på vejen. Regelmæssige statusmøder (fx halvårlige) hvor topledelsen gennemgår risikobilledet og fremskridt, vil være afgørende for at holde kursen.
Konklusion
Trafikstyrelsen står foran et afgørende årti, hvor transportsektoren undergår store omvæltninger teknologisk, klimamæssigt og samfundsmæssigt. Denne rapport har analyseret de vigtigste megatrends frem mod 2035 – fra AI og selvkørende biler til klimaambitioner, demografi, EU-regler, geopolitik og arbejdskraftudfordringer. En SWOT-analyse af styrelsens situation afslørede et solidt fundament af ekspertise og mandat, men også behov for mere agilitet og synlighed. De skitserede fremtidsscenarier – optimistisk, status quo og stresset – illustrerede forskellige udfaldsrum, hvor Trafikstyrelsens rolle spænder fra proaktiv katalysator til krisestyrer.
For at navigere mod et ønskværdigt fremtidsbillede er der fremsat strategiske anbefalinger, der i essensen handler om at modernisere Trafikstyrelsen indefra og ud: opbygge nye kompetencer, udnytte data, samarbejde på tværs, digitalisere processer og regulere mere smidigt. Dertil kommer fem konkrete initiativer for at gøre styrelsen mere populær og relevant i offentligheden – ved at involvere borgerne, dele data åbent, kommunikere kreativt og invitere til innovation.
Implementeringsplanen 2025–2035 giver en køreplan for at omsætte ordene til handling, med tydelige milepæle, målelige KPI’er og et vågent øje for risici. En succesfuld gennemførsel vil betyde, at Trafikstyrelsen i 2035 fremstår som en kompetent, fremsynet og lydhør myndighed, der har leveret på både sikkerhed, grøn omstilling og mobilitetsforbedringer – og som nyder offentlig tillid og anerkendelse.
Transportsektorens fremtid rummer mange ubekendte, men med den rette strategiske kurs kan Trafikstyrelsen være forberedt på at føre Danmark sikkert og grønt fremad mod 2035 og videre. Med andre ord: Fremtidens transport begynder nu, og Trafikstyrelsen skal stå i førersædet.
Kilder:
Trafikstyrelsens årsrapport 2023 – mission, vision og opgaver
EU’s grønne transportmålsætninger (European Green Deal)
Dansk Erhverv udspil om selvkørende biler, 2025 – behov for enklere regler
ITD om chaufførmangel i Europa, 2022
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) om fremtidens mobilitet og behov for agil regulering
Energistyrelsens fremskrivning – andel el-lastbiler i 2030
Regeringens klimaambitioner for 2035 (KEFM nyhed, nov 2025)
Trafikstyrelsens mål- og resultatplan 2024 – fokus på droner og indsatsområder
Konsilium (EU) – transportandel af emissioner og Fit for 55 tiltag
Trafiklab (Sverige) – eksempel på åben transportdata platform
Kommentarer
Send en kommentar