Claude Deep Research: Fremtidssikring af Danmarks forsvar: Strategiske læringer fra Ukraines krig

 

Fremtidssikring af Danmarks forsvar: Strategiske læringer fra Ukraines krig

Forskningsrapport pr. 23. december 2025

---

1. Executive Summary

Hovedkonklusion: Ruslands invasion af Ukraine har fundamentalt ændret europæisk sikkerhed og afsløret kritiske kapabilitetsmangler i NATO-landene. Danmark har reageret med historiske forsvarsforlig og budgetforhøjelser, men står fortsat over for betydelige udfordringer i at omsætte investeringer til reel kampkraft. Denne rapport identificerer de vigtigste læringer fra Ukraine og oversætter dem til konkrete anbefalinger for det danske forsvar over tre tidshorisonter.

Bottom Line Up Front: Danmarks forsvar kræver omgående handling på fem kritiske områder: (1) massiv udvidelse af drone- og anti-drone-kapabiliteter, (2) genopbygning af elektronisk krigsførelse, (3) flerdoblede ammunitionslagre og produktionskapacitet, (4) reform af værnepligten med længere uddannelsestid og specialisering, samt (5) styrkelse af totalforsvaret med civil-militær integration. Forsvarsindustribase og innovationstempo er afgørende for dansk sikkerhed i de kommende årtier.

Kontekst og betydning

Krigen i Ukraine har demonstreret, at høj intensitetskrig mellem peer-modstandere er en reel mulighed i Europa. Den russiske trussel mod NATO forventes at stige over de kommende 5-10 år, efterhånden som Rusland genopbygger sine konventionelle styrker. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland aktuelt fører hybrid krig mod NATO og Vesten med stigende aggressivitet siden foråret 2025.

Danmarks geografiske placering – ved indgangen til Østersøen, med Bornholm som strategisk nøglepunkt og Arktis/Grønland som område af voksende geopolitisk betydning – gør fremtidssikring af forsvaret til en presserende national prioritet.

Centrale læringer fra Ukraine

Krigen har afsløret ti transformative indsigter:

1. Droner dominerer slagmarken: FPV-droner forårsager op til 80% af russiske tab og har dræbt russisk panser for over $1,5 mia. siden september 2023
2. Elektronisk krigsførelse er afgørende: Ukraine oplever det mest intense EW-miljø nogensinde – NATO har negligeret denne kapabilitet i 30 år
3. Ammunitionsforbrug er eksponentielt højere end antaget: Rusland affyrer ~45.000 granater dagligt mod Ukraines ~14.600
4. Mobilisering og udholdenhed afgør krige: Ikke kortvarige manøvrekrige, men langvarig udmattelse er realiteten
5. Den transparente slagmark: Ubiquitær overvågning gør koncentration af styrker ekstremt farlig – tanks overlever i gennemsnit "3,5 minutter"
6. Minefelter er tilbage: Rusland har anlagt felter på 500+ meter dybde med op til 5 miner pr. m²
7. Luftevakuering er umulig: Helikopter-MEDEVAC er ikke realistisk i bestridt luftrum – langvarig førstehjælp kræves
8. Innovationstempo er afgørende: Ukraine designer nye dronevarianter på uger, ikke måneder
9. NCO-korps muliggør decentralisering: Professionelle sergenter er forudsætningen for mission command
10. Civil-militær integration: Brave1-platformen og frivillige tech-bidrag har været afgørende for Ukraines modstandskraft

Danmarks udgangspunkt

Danmark har igangsat en historisk forsvarsopbygning:

• Forsvarsforlig 2024-2033: ~190 mia. kr. over 10 år
• Accelerationspulje: 50 mia. kr. i 2025-2026
• Budget 2025-2026: Over 3% af BNP – langt over NATOs 2%-mål
• Nyere anskaffelser: 43 F-35, 159 CV90, SAMP/T og NASAMS/IRIS-T luftforsvar

Men der resterer kritiske udfordringer:

• Personelmangel: Intet regiment på fuld styrke; mangel på 10-33%
• Luftforsvarsgab: Ingen operativ jord-til-luft kapacitet i 20 år (2004-2025)
• Ammunitonslagre: Historisk underinvesteret; kunne opbruges på uger
• EW-kapabiliteter: Begrænset offentlig information, men vurderet utilstrækkelig

---

2. Nøgletendenser fra Ukraine

A. Droner og ubemandede systemer

Tendens	Evidens	Kilde
FPV-droner er den primære tabspåfører	80% af russiske slagmarkstab skyldes droner	Atlantic Council
Ukrainsk produktion skalerer massivt	1,5-2 mio. droner i 2024, mål: 4,5 mio. i 2025	CSIS
Prispunkt muliggør masseproduktion	$200-1.000 pr. FPV-drone	CSIS
Fiberoptiske droner omgår jamming	Ny teknologi udviklet som modtræk mod EW	Euro-SD
Naval droner har strategisk effekt	Tvang russiske Sortehavsflåde væk fra Krim	Multiple kilder
AI-styring øger treffsikkerhed	Fra 10-20% til 70-80% med autonom navigation	CSIS

Implikation: Hver dansk deling kræver organisk anti-drone kapabilitet. Forsvarsindustrien skal kunne masseproducere droner hurtigt.

B. Elektronisk krigsførelse

Tendens	Evidens	Kilde
Historisk intenst EW-miljø	"Det mest tætte og farlige elektromagnetiske miljø nogensinde"	NATO Air Chief Marshal Peach
Russisk EW-integration overlegen	EW-kompagni på regiment/brigade-niveau, bataljon på division	Irregular Warfare Journal
GPS-jamming reducerer præcisionsvåben	GLSDB og andre GPS-styrede våben mindre effektive	C4ISRNET
Ukrainsk EW neutraliserer droner	~8.000 russiske droner neutraliseret på én uge (juli 2024)	Forsvarsministeriet, Ukraine
Kognitiv EW er næste generation	AI/ML til maskin-hastighed respons påkrævet	JAPCC

Implikation: Akut investering i EW-kapabiliteter. Træning i elektromagnetisk bestridt miljø essentiel.

C. Artilleri og ammunition

Tendens	Evidens	Kilde
Forbrug langt over fredstidsestimater	300-400 skud/kanon/dag i intensiv kamp	Euro-SD
Rusland har volumenfordel	3:1 ratio i daglig affyring (45.000 vs. 14.600)	Ukrainsk generalstab
NATOs lagre utilstrækkelige	Ville opbruges på uger i peer-konflikt	Euro-SD/RUSI
Produktionsopskalering tager år	USA brugte 3 år på at tredoble 155mm-produktion	CSIS
Præcisionsvåben kræver mængde	Både GMLRS/HIMARS og konventionel ammunition nødvendig	RUSI

Implikation: Minimum 30+ dages lagerbeholdning ved højintensitetsforbrug. Nordisk koordination om produktion via NORDEFCO++.

D. Luftforsvar

Tendens	Evidens	Kilde
Mobile systemer afgørende	"Shoot-and-scoot" forhindrede russisk luftoverlegenhed	Modern War Institute
Lagdelt forsvar nødvendigt	MANPADS + SHORAD + strategiske systemer i kombination	CSBA
Droner stiller cost-effektivitetsdilemma	Dyre missiler mod billige droner er uholdbart	JAPCC
AAA har fået renæssance	Gepard effektiv mod Shahed-droner	Army Recognition
Hverken side opnåede luftoverlegenhed	Resulterede i positionskrig	CSIS

Implikation: Flerlagd IAMD essentiel. Overvej radar-styret luftværnsartilleri til cost-effektiv drone-nedkæmpning.

E. Minekrig

Tendens	Evidens	Kilde
Minefelter langt dybere end doktrin	500+ meter dybde vs. 100-200m doktrinstandarder	TRADOC
Minedensitet ekstrem	Op til 5 miner pr. m² i blokeringsfelter	US Army Armor School
Ukrainsk oprydningsudstyr overvældet	60% blev ikke-operativt i første brydningsforsøg	War on the Rocks
Kombineret med droneovervågning	Skaber letale "kill zones"	RAND
Ukraine er nu verdens mest minerede land	11 af 27 regioner påvirket	ICBL

Implikation: Træning skal forberede på dybe minefelter under persistent overvågning. Baltiske stater og Finland udvikler nu defensive minelinjer.

F. Logistik og mobilisering

Tendens	Evidens	Kilde
Just-in-time logistik er utilstrækkelig	Kræver forsyningsreserver, ikke flow-optimering	CSIS
Logistiknoder er sårbare	HIMARS-angreb tvang russisk spredning	CNA
Russisk mobilisering effektiv	Fra 360.000 → 470.000 → 550.000+ soldater (2023-2024)	CSIS
Ukraine: personelmangel kritisk	Zelensky nævnte behov for 500.000 ekstra	Multiple kilder
Reparationskæder afgørende	Distribueret vedligeholdelse øger overlevelse	RUSI

Implikation: Forsyningsbaseret logistik med forpositionerede lagre. Plan for angreb på havne, broer og jernbaner.

G. Innovation og adaptation

Tendens	Evidens	Kilde
Bottom-up innovation	BRAVE1 gav 470+ tilskud til drone-startups	Chatham House
Prototype-til-felt på uger	Vs. vestlige flerårige anskaffelsescykler	CSIS
Droner som ammunition	Expendable, single-use design filosofi	Jamestown Foundation
Lokalisering prioriteres	Virksomheder med >50% lokale dele får langsigtede kontrakter	Ukraine MoD
Open source accelererer	Eksisterende computer vision-modeller genbruges	CSET Georgetown

Implikation: Danmark må etablere hurtige kapabilitetsudviklingsspor og reducere bureaukrati i anskaffelser.

---

3. Implikationer for Danmark

3.1 Geografiske scenarier

Danmark står over for tre primære geografiske trusselsscenarier med forskellige kapabilitetskrav:

Bornholm og Baltikum

Trussel: Russisk militær angrebskapacitet mod Baltikum vurderes mulig inden 2027-2029 af flere efterretningstjenester. Kaliningrad udgør permanent base for Iskander-M missiler, S-400 luftforsvar og Østersøflåden. Suwalki-korridoren (65 km bred) er NATOs mest sårbare punkt.

Bornholms betydning: Øen betegnes som et "naturligt hangarskib" og kontrollerer adgang til Østersøen. Danmark har genetableret permanent militær tilstedeværelse med det nye 10. Regiment (500-900 soldater) og investerer i Lockheed Martin-radarer. Bornholm indgår i triangulært overvågningsnetværk sammen med Skagen og Færøerne.

Dansk kapabilitetsbehov:

• Forstærket luftforsvar på/omkring Bornholm
• Anti-skibsmissiler og kystnære forsvarssystemer
• Robust kommando- og kontrolinfrastruktur
• Hurtig forstærkningsmulighed via sø- og lufttransport
• EW-kapabiliteter til droneforsvar
• Værtsnationsstøtte til allierede forstærkninger

Arktis og Grønland

Trussel: Arktis er "mere militariseret end på noget tidspunkt siden Den Kolde Krig" ifølge Chatham House. Ruslands Nordflåde moderniseres, og Kina erklærer sig "nærarktisk stat". Trumps fornyet interesse i Grønland har skabt usikkerhed om amerikansk pålidelighed.

Danske investeringer:

• Første Arktisaftale (jan. 2025): 14,6 mia. kr.
• Anden Arktisaftale (okt. 2025): 27,4 mia. kr.
• I alt: ~42 mia. kr. til Arktis/Nordatlanten

Specifikke kapabiliteter under anskaffelse:

• 5 nye arktiske patruljevartsfartøjer (MPV80-klasse)
• Nyt Joint Arctic Command hovedkvarter i Nuuk
• Maritime patruljefly (potentielt via NATO-samarbejde)
• Langtrækkende overvågningsdroner
• Radar i Østgrønland
• Undersøisk kabel Danmark-Grønland

Hybrid påvirkning på hjemmefronten

Aktuel trusselsvurdering (FE, oktober 2025):

Trusselskategori	Niveau
Sabotage mod Forsvaret	HØJ
Destruktive cyberangreb	MIDDEL
Militære provokationer	HØJ
Påvirkningsoperationer	LAV
Konventionelt militært angreb	INGEN

Seneste hændelser:

• September 2025: Droner over Københavns Lufthavn – "det mest alvorlige angreb på dansk kritisk infrastruktur hidtil" (statsministeren)
• December 2024: Vandforsysning i Køge hacket; pumptryk ændret
• November 2024: Undervandskabler i Østersøen ødelagt af russisk "skyggeflåde"-tanker
• Maj 2023: Største cyberangreb på dansk kritisk infrastruktur – 22 energiselskaber kompromitteret

Kapabilitetsbehov:

• Styrket cyberforsvar og CFCS-ressourcer
• Beskyttelse af kritisk infrastruktur (kabler, energi, transport)
• Counter-drone systemer til civile installationer
• Civil-militær koordination for resiliens
• Informationsoperationer og strategisk kommunikation

3.2 Danmarks NATO-rolle

Danmark bidrager aktuelt med:

• ~200 soldater til Enhanced Forward Presence i Estland
• Kampbataljon (~800-1.200 soldater) i Letland under NATO MND-N
• Baltic Air Policing med F-16 (skifter til F-35)
• Ledelse af NATO Mission Iraq (2020-2022)
• Integreres i NATO Defence Plan North-West under JFC Norfolk

Fremtidige forpligtelser:

• Opbygning af tungere brigade (1. Brigade) til NATO Force Model
• Bidrag til NATO Allied Reaction Force
• Arktisk kapabilitet som dansk "niche"
• Værtsnatiosstøtte ved allierede forstærkninger

3.3 Totalforsvar og samfundsresiliens

Krigen i Ukraine har demonstreret, at "samfundets modstandskraft" er afgørende. Finland og Sverige er førende modeller:

Finsk model: 50.500 beskyttelsesrum til 4,8 mio. mennesker; psykologisk robusthed prioriteres; tværministeriel koordination.

Svensk model: Totalförsvar genoplivet 2015; første nationale øvelse i 30 år afholdt 2019-2020; individuel borgerforpligtelse central.

Danske behov:

• Opdatering af beredskabsplaner for civilt forsvar
• Koordination mellem myndigheder og private aktører
• Psykologisk forberedelse af befolkningen
• Forsyningssikkerhed for kritiske varer
• Reserve af sundhedspersonale og infrastruktur

---

4. Anbefalinger fordelt på tidshorisonter

4.1 Kort sigt: 0-5 år (2025-2030)

Overordnet mål: Hurtige gevinster, force regeneration, lager/beredskab, uddannelsesløft og procurement-reform.

A. Droner og anti-drone

Element	Beskrivelse
Mål	Etablere organisk anti-drone kapabilitet ned til delingsniveau; påbegynde national droneproduktion
Tiltag	Anskaffelse af håndholdte jammere og SHORAD til alle kampenheder; etablering af dansk drone-innovationsklynge efter Brave1-model; kontrakter med danske/nordiske producenter
Afhængigheder	Industriel kapacitet; NCO-uddannelse til drift; NATO-standardisering
Risici	Forsinkelser i leverancer; personelmangel til betjening; teknologisk forældelse
Indikatorer	% af enheder med organisk C-UAS; antal danske droner i produktion; træningsgennemførelse

B. Luftforsvar

Element	Beskrivelse
Mål	Lukke 20-årige luftforsvarsgab; etablere flerlagd IAMD
Tiltag	Hurtig operationalisering af NASAMS/IRIS-T (2025); integration af SAMP/T NG; træning af luftforsvarsenheder; etablering af passivt forsvar (kamuflage, spredning)
Afhængigheder	Leverancer fra leverandører; uddannelse af operatører; NATO-integration
Risici	Leverandørforsinkelser; mangel på kvalificeret personel; budgetoverskridelser
Indikatorer	Antal operationelle batterier; responstid; øvelsesresultater

C. Ammunition og lagre

Element	Beskrivelse
Mål	Opbygge minimum 30 dages lagerbeholdning ved højintensitetsforbrug
Tiltag	Acceleration af anskaffelser via NORDEFCO++; genstart af Elling-fabrikken med Nammo; forpositionering af lagre; sikring mod angreb
Afhængigheder	Nordisk industrikapacitet; finansiering; logistikinfrastruktur
Risici	Produktionsflaskehalse; sikkerhedsproblemer ved lagring; inflation
Indikatorer	Antal dages lagerbeholdning; produktionskapacitet (skud/måned); testet regeneration

D. Værnepligtreform

Element	Beskrivelse
Mål	Implementere 11-måneders værnepligt med specialisering; inkludere kvinder
Tiltag	Uddannelseskurrikulum opdateret med Ukraine-læringer; genindfør sergent- og løjtnant-uddannelse; udvikle specialiserede spor (EW, cyber, logistik, sanitet); styrke reservekontraktordninger
Afhængigheder	Rekrutteringssucces; instruktørkapacitet; faciliteter
Risici	Lav motivation; frafald; konkurrence fra arbejdsmarkedet
Indikatorer	Gennemførelsesrate; kompetenceniveau ved dimission; reservefremmøde

E. Procurement-reform

Element	Beskrivelse
Mål	Reducere anskaffelsestid fra år til måneder for udvalgte kapabiliteter
Tiltag	Etabler "rapid capability pathway" med forenklet godkendelse; DevSecOps-tilgang til software; direkte feedback-loops mellem kampenheder og leverandører; delegeret indkøbsautoritet til lavere niveauer
Afhængigheder	Politisk vilje; juridisk ramme; industriens agility
Risici	Kvalitetsproblemer; korruption; interoperabilitetsproblemer
Indikatorer	Gennemsnitlig anskaffelsestid; antal hurtigbaneprototyper; bruger feedback-score

4.2 Mellemlang sigt: 5-10 år (2030-2035)

Overordnet mål: Strukturændringer, kapabilitetsmodning, industrialisering og interoperabilitet.

A. Styrkestrukturudvikling

Element	Beskrivelse
Mål	Fuldt operativ tung brigade; territorialforsvarsstyrke; støttefunktioner på divisionsniveau
Tiltag	Komplet opbygning af 1. Brigade med CV90/Leopard 2A7; etabler 12.000-mands territorialforsvarsstyrke; styrk logistik-, ingeniør- og EW-enheder; integrer droner organisk i brigadestrukturen
Afhængigheder	Fulde leverancer af CV90/Leopard; personeltilgang; NATO-integrationskrav
Risici	Vedvarende personelmangel; budgetbegrænsninger; ændrende NATO-prioriteter
Indikatorer	Brigadereadiness; enhedsopfyldningsgrad; NATO-evaluering

B. NCO-korpsstyrke og specialisering

Element	Beskrivelse
Mål	Professionelt NCO-korps der muliggør mission command; specialiserede karrierespor
Tiltag	Fireleddet NCO-uddannelsessystem (basis, mellem, avanceret, senior) efter NATO-standarder; specialistspor for EW, cyber, ISR, logistik, sanitet uden generalistrotation; konkurrencedygtige lønpakker; fastholdelsesprogrammer
Afhængigheder	Løn- og vilkårsreform; uddannelsesfaciliteter; mentorkapacitet
Risici	Afgang til civile job; kulturel modstand; ressourcemangel
Indikatorer	NCO-fastholdelsesrate; specialistuddannelseskvoter; mission command-øvelsesresultater

C. Industribase og beredskab

Element	Beskrivelse
Mål	National produktionskapacitet til ammunition og droner; surge capacity
Tiltag	Langsigtede kontrakter med Nammo, Terma, og nye aktører; dansk drone-industriklynge med statslig støtte; modulære produktionsfaciliteter; koordination via NORDEFCO++ og EU ASAP/EDIP
Afhængigheder	Investering; arbejdskraft; forsyningskæder for råmaterialer
Risici	Økonomiske svingninger; afhængighed af udenlandske komponenter; eksportkontrolbegrænsninger
Indikatorer	Produktionsvolumen; tid til surge-aktivering; forsyningskædesikkerhed

D. EW og kognitiv krigsførelse

Element	Beskrivelse
Mål	Fuldt integreret EW i manøvredoktrin; kognitiv EW-kapabilitet
Tiltag	EW-kompagni på brigadeniveau; AI-baseret jamming/detection; træning i elektromagnetisk bestridt miljø; frekvens-hoppende radioer som standard; GPS-alternativer (inertial navigation)
Afhængigheder	Teknologisk udvikling; NATO EW-koalition (Tyskland/Sverige); uddannelse
Risici	Modstanderens modtræk; kompleksitet; interoperabilitetsproblemer
Indikatorer	EW-enhedsoprettelse; øvelsesresultater i EW-miljø; operatørcertificering

E. Totalforsvar og resiliens

Element	Beskrivelse
Mål	Helhedssamfundstilgang til forsvar; civil-militær integration
Tiltag	Opdateret civilforsvarsprogramkur; kommunale øvelser i krigsscenarier; psykologisk robusthedstræning; forsyningssikkerhed for kritiske varer; integration af civilservice
Afhængigheder	Tværministeriel koordination; kommuner og regioner; private aktører
Risici	Politisk fragmentering; manglende folkelig opbakning; budgetkonkurrence
Indikatorer	Antal øvelser; beredskabsplaner opdateret; forsyningsreserver

4.3 Lang sigt: 10-20 år (2035-2045)

Overordnet mål: Fremtidige teknologier, doktrin- og organisationsudvikling, strategisk robusthed.

A. Autonome systemer og AI

Element	Beskrivelse
Mål	Integration af autonome systemer på tværs af domæner; AI-drevet beslutningsstøtte
Tiltag	Udvikle sværm-kapabiliteter; human-machine teaming doktrin; Collaborative Combat Aircraft (CCA) til F-35; autonome sensor-shooter-løkker med menneskelig kontrol; AI til ISR-analyse og logistikoptimering
Afhængigheder	Teknologisk modenhed; etiske rammer; NATO-standardisering
Risici	Fjendtlige modtræk; etiske dilemmaer; teknisk kompleksitet
Indikatorer	Operationelle autonome systemer; AI-integrationsgrad; testudfald

B. Directed energy og hypersonisk forsvar

Element	Beskrivelse
Mål	Cost-effektivt C-UAS via laser; forsvar mod hypersoniske trusler
Tiltag	Følge UK DragonFire og US DE M-SHORAD programmer; investere i 50kW+-klasselasere til C-UAS; bidrage til NATO hypersonisk forsvarsprogrammer; termisk håndtering og SWaP-løsninger
Afhængigheder	International teknologiudvikling; energiinfrastruktur; NATO-samarbejde
Risici	Teknologiske barrierer; høje omkostninger; atmosfæriske begrænsninger
Indikatorer	Teknologisk modenhed; testresultater; cost-per-engagement

C. Rumbaserede kapabiliteter

Element	Beskrivelse
Mål	Bidrag til NATO space domain awareness; sikker rumkommunikation
Tiltag	Investere i EU/NATO rumprogrammer; satellitkommunikation til langdistance droneoperationer; integration af kommercielle satellitbilleder; rumdomæne-awareness kapabilitet
Afhængigheder	EU/NATO-programmer; kommercielle partnerskaber; finansiering
Risici	Rumvåbenkapløb; sårbarheder; høje omkostninger
Indikatorer	Bidrag til NATO rumdomæne; kommunikationsredundans; ISR-dækning

D. Doktrinær evolution

Element	Beskrivelse
Mål	Doktrin tilpasset transparent slagmark, distribuerede operationer og EW-dominans
Tiltag	Rekoncipere rekognoscering som distribueret sensor-shooter kapabilitet; integrere EW tæt i manøvredoktrin; udvikle modstandsdygtig spredning som standardpostur; kamuflage, decoys og vildledning som kernekompetence
Afhængigheder	NATO doktrinudvikling; uddannelsessystem; kulturændring
Risici	Institutionel inerti; misfortolkning; inkonsistens med allierede
Indikatorer	Doktrindokumenter opdateret; øvelsesintegrering; feedback fra enheder

E. Strategisk robusthed

Element	Beskrivelse
Mål	Modstandsdygtighed mod langvarig konflikt og strategisk pres
Tiltag	Forsvarsindustribases surge-kapacitet etableret; mobiliseringsplaner testet regelmæssigt; befolkningens psykologiske modstandskraft styrket; redundante forsyningskæder; alliance-diversificering (Nordic + NATO + EU)
Afhængigheder	Langsigtet politisk konsensus; økonomisk kapacitet; international konjunktur
Risici	Politiske skift; økonomiske kriser; allianceudfordringer
Indikatorer	Surge-kapacitet testet; mobiliseringsøvelser; befolkningssurveys om robusthed

---

5. Prioriteringsmodel

Følgende tabel rangerer 15 kritiske initiativer efter effekt, tid til effekt, omkostningsniveau, gennemførlighed og risiko:

Rang	Initiativ	Effekt	Tid til effekt	Omkostning	Gennemførlighed	Risiko
1	Ammunitionslagre (30+ dage)	★★★★★	2-3 år	Høj	Høj	Lav
2	Anti-drone kapabilitet til enheder	★★★★★	1-3 år	Middel	Høj	Middel
3	Luftforsvarssystemer operationelle	★★★★★	1-2 år	Meget høj	Høj	Lav
4	Værnepligtreform (11 mdr. + kvinder)	★★★★☆	2-4 år	Middel	Høj	Middel
5	NCO-korpsstyrke	★★★★★	3-5 år	Middel	Middel	Middel
6	EW-kapabilitet på brigadeplan	★★★★☆	3-5 år	Høj	Middel	Middel
7	Rapid capability pathway	★★★★☆	1-2 år	Lav	Middel	Middel
8	Dansk droneproduktion	★★★★☆	2-4 år	Høj	Middel	Høj
9	1. Brigade fuld operationalitet	★★★★☆	4-6 år	Meget høj	Høj	Middel
10	Territorialforsvarsstyrke (12.000)	★★★☆☆	3-5 år	Middel	Middel	Middel
11	Arktiske patruljekapabiliteter	★★★☆☆	3-6 år	Høj	Høj	Lav
12	Totalforsvarsreform	★★★☆☆	3-5 år	Middel	Middel	Middel
13	Cyber- og hybridforsvar	★★★★☆	2-4 år	Middel	Middel	Høj
14	Autonome systemer/AI integration	★★★★★	5-10 år	Høj	Lav	Høj
15	Directed energy våben	★★★☆☆	8-15 år	Meget høj	Lav	Høj

Legende: ★ = minimal effekt/prioritet → ★★★★★ = maksimal effekt/prioritet

Prioriteringsrationale

Øverste tier (rang 1-3): Disse initiativer adresserer de mest akutte kapabilitetsmangler identificeret i Ukraine-krigen og Danmarks nuværende situation. Ammunitionslagre og luftforsvar er eksistentielle mangler; anti-drone er den mest presserende læring fra slagmarken.

Andet tier (rang 4-7): Fundamentale strukturreformer der muliggør kapabilitetsudbygning over tid. NCO-korps og værnepligtreform er forudsætninger for kvalitativ forbedring; EW og rapid capability pathway adresserer Ukraine-læringer direkte.

Tredje tier (rang 8-12): Vigtige men mindre akutte initiativer, eller initiativer med længere tidshorisont. Droneproduktion kræver industriopbygning; territorialforsvar og arktisk kræver tid.

Fjerde tier (rang 13-15): Langsigtet transformation med høj usikkerhed men potentielt transformativ effekt.

---

6. Implementerings-roadmap

6.1 Governance-struktur

Politisk niveau:

• Forsvarsforligspartierne: Ansvar for overordnet retning og bevilling
• Forsvarsudvalget: Parlamentarisk kontrol og opfølgning
• Regeringen/Forsvarsministeren: Strategisk ledelse og prioritering

Strategisk niveau:

• Forsvarskommandoen: Overordnet militær implementering
• Forsvarsministeriet: Policy, anskaffelser, HR-strategi
• Forsvarets Materieltjeneste: Procurement-reform og leverandørkoordinering
• Styrket tværministeriel koordination: For totalforsvarsintegration (Statsministeriet, Beredskabsstyrelsen, regioner)

Operativt niveau:

• Værnskommandoer (Hær, Søværn, Flyvevåben): Kapabilitetsudvikling og træning
• Innovationsenhed: Ny enhed efter Brave1-model til rapid capability development
• NORDEFCO-koordination: Nordisk integration og fælles anskaffelser

6.2 Milepæle

År	Kritiske milepæle
2025	Første NASAMS/IRIS-T batterier operationelle; værnepligtreform implementeret (11 mdr. + kvinder); accelerationspulje udmøntet
2026	Alle 27 oprindelige F-35 leveret; anti-drone systemer til minimum 50% af kampenheder; Elling ammunitionsfabrik genstartet
2027	SAMP/T NG operationelt; 1. Brigade grundstruktur komplet; NCO-uddannelsesprogram fuldt implementeret
2028	Fuld CV90-leverance afsluttet; EW-kompagni etableret; territorialforsvarsstyrke på 6.000
2029	43 F-35 fuldt operationelle; 30 dages ammunitionslager; arktiske patruljeevner styrket
2030	1. Brigade fuldt operationel som NATO Force Model Tier 2; territorialforsvar på 12.000; totalforsvarsoevelse
2035	Dansk droneproduktion: 30.000+ enheder årligt; autonome systemer i regimentsniveau; directed energy C-UAS prototypetest

6.3 Kompetenceudvikling

Kritiske kompetenceområder:

1. EW-specialister: Etabler dedikeret uddannelsesspor; samarbejde med NATO EW-koalition (Tyskland/Sverige)
2. Droneoperatører og -teknikere: Hurtig uddannelsesprogramm (dage til uger, ikke måneder)
3. Cyber-personel: Styrk CFCS og militære cyberenheder; konkurrencedygtige vilkår
4. NCO-korps: Fireleddet uddannelsessystem; mentor-programmer; karriereincitamenter
5. Sanitetspersonale: Træning i "prolonged field care" uden helikopter-MEDEVAC
6. Logistikeksperter: Distribueret logistik under angreb; reparationskæder
7. AI/ML kompetencer: Softwareudviklere og datavidenskab til forsvarssektoren

Uddannelsespartnerskaber:

• NATO DEEP-programmet (NCO-udvikling)
• JATEC i Bydgoszcz (Ukraine lessons learned)
• Nordiske forsvarskollegier (fælles kurser)
• Civile tech-virksomheder (AI, droner)

6.4 Ændringsledelse

Centrale udfordringer:

1. Kulturel modstand: Skift fra fredstidsfokus til højintensitetsforberedelse
2. Bureaukratisk inerti: Reform af anskaffelsesprocesser kræver juridiske og procedurale ændringer
3. Personelmangel: Alle initiativer begrænses af rekruttering og fastholdelse
4. Budgetpres: Selv med historiske stigninger er prioritering nødvendig
5. Alliancekoordination: Balance mellem national handlefrihed og NATO-integration

Mitigationsstrategier:

• Kommunikation: Klart narrativ om hvorfor transformation er nødvendig (Ukraine-læringer, FE-trusselsvurdering)
• Quick wins: Synlige succeser i første 1-2 år bygger momentum
• Incitamentstrukturer: Løn, karriere og vilkår der tiltrækker og fastholder
• Tværpolitisk konsensus: Sikre bred opbakning uanset regeringsskift
• Benchmarking: Regelmæssig sammenligning med nordiske allierede og NATO-standarder

---

7. Bilag: Kildeliste med annotation

Primære kilder (meget høj troværdighed)

Kilde	Type	URL/Reference	Annotation
CSIS (Center for Strategic and International Studies)	Tænketank	csis.org	Førende amerikansk sikkerhedspolitisk tænketank. Omfattende fieldwork i Ukraine med førstehåndsinterviews. Særligt stærk på teknologi og kapabilitetsanalyse.
RUSI (Royal United Services Institute)	Tænketank	rusi.org	Britisk forsvarsforskningsinstitut med dyb ekspertise. Udgivet flere definerende rapporter om industriel krig og Ukraine-læringer.
Forsvarss Efterretningstjeneste (FE/DDIS)	Officiel kilde	fe-ddis.dk	Officiel dansk efterretningstjeneste. Trusselsvurderingen (oktober 2025) er autoritativ for dansk planlægning.
Forsvarsministeriet Danmark	Officiel kilde	fmn.dk	Officiel kilde til forsvarsforlig, budgettal og anskaffelser. Højeste troværdighed for danske forhold.
NATO publikationer	Officiel kilde	nato.int	Officielle doktriner, standarder (STANAGs) og politikdokumenter. Autoritativ for allianceforhold.
European Commission (forsvarsindustri)	Officiel kilde	ec.europa.eu	Officielle EU-initiativer (ASAP, EDIRPA, EDIP). Autoritativ for europæisk industripolitik.

Sekundære kilder (høj troværdighed)

Kilde	Type	Annotation
Atlantic Council	Tænketank	Amerikansk tænketank med stærk Europaekspertise. God på policy-anbefalinger og transatlantiske forhold.
ICDS (International Centre for Defence and Security, Estland)	Tænketank	Estisk tænketank med dyb ekspertise i baltisk sikkerhed og russisk trussel.
Carnegie Endowment	Tænketank	Førende international tænketank. Stærk analytisk kvalitet på europæisk sikkerhed.
RAND Corporation	Forskningsinstitut	Amerikansk forsvarsforskning. Metodisk rigorøs, men kan have US-bias.
Modern War Institute (West Point)	Militær akademisk	Amerikansk militærakademi. Stærk på taktiske og operationelle læringer.
War on the Rocks	Fagmedie	Kvalitetsmedie for sikkerhedspolitik. Skrevet af praktikere og eksperter.
JAPCC (Joint Air Power Competence Centre)	NATO-institution	NATO-institution for luftmagt og EW. Autoritativ for doktrin.
Oryx	OSINT	Dokumenterer verificerede udstyrstab. Høj metodisk stringens for losses-data.
OSW (Centre for Eastern Studies, Polen)	Forskningsinstitut	Polsk institut med dyb ekspertise i Rusland og østeuropæisk sikkerhed.

Tertiære kilder (middel-høj troværdighed)

Kilde	Type	Annotation
Defense News	Fagmedie	Amerikansk forsvarsmedie. God på anskaffelser og industri. Verificer med primærkilder.
Breaking Defense	Fagmedie	Amerikansk forsvarsmedie. Hurtig dækning men verificer altid.
Janes	Fagmedie	Førende forsvarsefterretningstjeneste. Høj teknisk kvalitet.
High North News	Fagmedie	Norsk medie om arktiske forhold. God regionaldækning.

Metodisk note

Denne rapport bygger på offentligt tilgængelige kilder. Følgende begrænsninger gælder:

1. Klassificerede forhold: Rapporten undgår spekulationer om klassificeret information
2. Operativ detalje: Ingen konkrete procedurer eller TTP'er (taktikker, teknikker, procedurer)
3. Krydsverifikation: Centrale påstande er så vidt muligt verificeret med minimum 2 uafhængige kilder
4. Usikkerhed markeret: Hvor data er ufuldstændige eller modstridende, er dette noteret
5. Tidsmæssig begrænsning: Rapporten afspejler situationen pr. 23. december 2025; forhold kan ændre sig

Særlig usikkerhed gælder for:

• Præcise ammunitionsforbrugsniveauer (varierer med kilden)
• Fremtidige produktionskapaciteter (estimater)
• Russiske tab (Ukraine og OSINT-tal kan afvige)
• Tidslinjer for teknologisk modenhed (directed energy, fuld autonomi)

---

Denne rapport er udarbejdet på basis af åbne kilder pr. 23. december 2025. Den udgør ikke officiel dansk forsvarspolitik og er udelukkende til analytiske formål.