Deep Research: Prisudvikling på fadøl og bagerbrød (2020-2025)
Prisudvikling på fadøl og bagerbrød (2020-2025)
Indledning
COVID-19-pandemien og den efterfølgende økonomiske situation har haft mærkbar indflydelse på priserne i Danmark. Særligt prisen på en fadøl serveret på caféer, barer og restauranter samt prisen på almindeligt bagerbrød (fx franskbrød, tebirkes og rundstykker hos private bagere) er steget markant fra omkring 2020 til i dag (2025). Denne rapport gennemgår prisudviklingen for disse varer over tid, forklarer de væsentligste årsager til prisstigningerne, og ser på eventuelle geografiske forskelle. Oplysningerne bygger på officielle kilder som Danmarks Statistik samt udtalelser fra brancheorganisationer og medier for at sikre troværdighed.
Prisudvikling på fadøl (2020-2025)
Prisen på fadøl i udskænkningssteder er steget støt siden pandemiens start. I 2021 var inflationen lav, og fadølpriserne holdt sig relativt stabile (omtrent uændrede fra 2020 til 2021). Men fra 2021 og frem tog prisstigningerne fart. I løbet af 2022 steg prisen på en fadøl serveret ude med ca. 6,4% sammenlignet med året førdst.dk. Året efter, i 2023, steg prisen igen med knap 5,8% ift. 2022dst.dk. Disse stigninger ses af Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks: hvis man bestilte en kold øl på en restaurant i oktober 2023, betalte man omkring 6% mere end i oktober 2022, oveni en lignende stigning fra året førdst.dkdst.dk. Sammenlagt svarer det til over 12% prisstigning på fadøl på to år.
Til sammenligning var den generelle inflation relativt lav før 2021, men toppede i 2022. Det betyder, at en fadøl i dag (2025) anslås at koste omkring 15-20% mere end før COVID-19-pandemien, når alle års stigninger lægges sammen (baseret på de ~6% + ~6% stigninger samt mindre ændringer øvrige år)dst.dkdst.dk. Med andre ord er det blevet mærkbart dyrere at købe en øl på café eller bar nu end for få år siden.
Udvikling i fadøl-priser (udskænkningssteder):
Danmarks Statistik opgør også prisudviklingen under kategorien “Restauranter, cafeer mv.”, hvor prisen i 2022 steg ca. 9,9% ift. 2021dst.dk. En stor del af denne stigning kan tilskrives højere priser på mad og drikke ude, herunder øl. Efter det kraftige hop i 2022 er prisinflationen på restaurantydelser aftaget noget; fra oktober 2022 til oktober 2023 var stigningen ~5,3% for restaurantbesøg samlet set
. (Figuren viser prisændringer i procent fra okt. 2022 til okt. 2023 for udvalgte varer: eksempelvis steg “Restauranter, caféer mv.” med ~5,3% og øl med 4,4%, jf. forbrugerprisindeksetdst.dk.)
Prisudvikling på bagerbrød (2020-2025)
Prisen på bagerbrød – herunder typiske produkter som franskbrød, tebirkes og rundstykker – har gennemgået en endnu kraftigere stigning end øl. Hvor prisniveauet før pandemiårene kun ændrede sig moderat årligt, oplevede brødpriserne et decideret hop under den senere inflationsbølge. Fra 2021 til 2022 steg prisen på brød i gennemsnit med omkring 14,9%dst.dk. Danmarks Statistik bemærkede, at “Brød [...] koster 14,9 pct. mere end sidste år” (dvs. 2022 vs 2021)dst.dk – en markant stigning udløst af bl.a. dyrere råvarer og energi (uddybes senere). Samme år blev smør endda 34,7% dyrere end året førdst.dk, hvilket illustrerer de kraftige prisstød på fødevarer generelt.
I løbet af 2023 stabiliseredes brødpriserne noget. Efter det store hop i 2022 var prisniveauet for fødevarer kun 3-4% højere i efteråret 2023 end året inden, og nogle basisvarer faldt endda lidt i prisdst.dkdst.dk. Danmarks Statistik noterede fx, at fødevarepriser generelt “er faldet en smule i pris siden juli 2023”dst.dk. Det tyder på, at prisen på almindeligt brød hos bageren lå omtrent uændret eller kun svagt stigende fra 2022 til 2023, efter at have toppet i 2022.
Ser man over hele perioden fra før pandemien til i dag, er brød blevet betydeligt dyrere. Ifølge Arbejdernes Landsbank og FN-data, formidlet i Børsen, er fødevarer i Danmark blevet ca. 28% dyrere siden starten af 2021horesta.dk. Brød hører til de varer, der trak gennemsnittet op. Samlet set kan en prisstigning på i størrelsesordenen 20-30% estimeres for bagerbrød fra omkring 2020 til 2025. Det vil sige, at et franskbrød eller et rundstykke, der kostede 10 kr før, nu kan koste omkring 12-13 kr i dag – alt efter område og bager.
Udvikling i brødpriser (privat bager):
Note: De angivne tal bygger på forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik samt konkrete pristjek. Særligt 2022 bød på usædvanligt store prisstigninger på brød og fødevarer generelt, mens 2023 og 2024 har set en afmatning i fødevareinflationendst.dk. Siden 2021 er fødevarer i gennemsnit ~28% dyrerehoresta.dk, og brød følger denne tendens.
Årsager til prisstigninger
Råvarepriser: En hovedårsag til de voldsomme prisstigninger er stigende råvarepriser. For brødproduktionen steg prisen på korn og mel markant under COVID-19 og især efter krigen i Ukraine i 2022, der ramte verdensmarkedet for hvede hårdt. Som en råvareanalytiker udtrykte det: “Det er ekstremt. Priserne er gået lige op i himlen” om udviklingen i hvedepriser kort efter invasionenagrocura.dk. Dette slog igennem i bagerens økonomi: Melet, korn og andre ingredienser blev dyrere (mange bagere meldte om prisstigninger på mel og kerner på op mod 50%). For bryggerierne og udskænkningsstederne steg prisen på maltbyg (byg til ølbrygning) og humle tilsvarende, og også andre råvarer som gær samt CO₂ til ølproduktionen blev dyrere. Bryggeriforeningen noterede, at så snart corona-restriktionerne var ovre, “skød priserne i vejret på maltbyg, energi samt flasker og dåser” for bryggerierne i 2023bryggeriforeningen.dk. De høje råvarepriser er dermed en fællesnævner: både brød og øl er baseret på landbrugsprodukter (korn), der oplevede kraftige prisstigninger i 2021-2022.
Energipriser: En anden væsentlig faktor er de eksplosive energipriser i 2021-2022. Bagernes ovne og bryggeriernes kedler bruger meget energi, og især i 2022 nåede strøm- og gaspriser rekordhøjder. Danmarks Statistik fremhævede, at prisen på naturgas var 138,5% højere i oktober 2022 end et år forinden, og elektricitet 84,4% højeredst.dk. Energikrisen betød, at mange bagerier fik mangedoblede varme- og elregninger, hvilket nødvendigvis måtte afspejles i højere brødpriser. Tilsvarende oplevede bryggerier og caféer større udgifter til opvarmning, køling og drift. Den brancheglidende effekt af energipriserne fremgår af udtalelser fra Bryggeriforeningen: “Høje priser på råvarer, emballager og energi presser branchen,” udtalte direktør Nick Hækkerup i starten af 2024bryggeriforeningen.dk. Energiprisernes himmelflugt i 2022 har altså været en direkte drivkraft bag prisstigningerne på både fadøl og bagerbrød.
Lønomkostninger: Stigninger i lønninger og generelle omkostninger har også spillet en rolle. Hotel- og restaurationsbranchen oplevede i perioden akut mangel på arbejdskraft, særligt efter genåbningen, hvilket pressede lønningerne opad. Beskæftigelsen nåede rekordhøjder i 2022-2023, og nye overenskomster har indfriet betydelige lønløft til tjenere, kokke og andet personale i branchenxn--retstjener-05a.dk. For eksempel indeholder den nylige 3-årige overenskomst for hotel og restauration årlige timelønsforhøjelser på 3,5-3,75 krhoresta.dk, oveni generelle lønstigninger på ca. 3,6% i 2022 for private jobxn--retstjener-05a.dk. Højere løn til personalet betyder, at caféer og bagerier må tage højere priser for at dække udgifterne. Samtidig steg andre driftsomkostninger: transport/forsyning, husleje og emballage. Lagkagehusets ledelse pegede fx på, at “variable omkostninger som [...] husleje er steget” betydeligt, hvilket sammen med råvarepriserne tvinger til prisforhøjelsersenest.dk. Kort sagt har inflationen ramt alle led: ingredienser, energi og arbejdskraft blev dyrere, og det er i sidste ende forbrugerne, der mærker det som højere priser på øl og brød.
Generel inflation og afgifter: Den generelle inflation i samfundet (peget på af Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik) har skabt et miljø, hvor alt fra logistik til emballage kostede mere. Øgede fragtpriser, dyre forsyningskæder under pandemien samt stigende afgifter har alt sammen bidraget. Fx steg prisen på ølflasker og dåser (emballage) betydeligt, hvilket bryggerierne også har påpegetbryggeriforeningen.dk. Selvom moms og afgifter på øl/brød ikke ændrede sig markant i perioden, har staten indført midlertidige hjælpepakker (fx energiafgiftslettelser) – men overordnet er forbrugerpriserne alligevel løbet i vejret pga. de underliggende markedspriser.
Sammenfattende skyldes prisstigningerne altså et “perfect storm” af negative faktorer: Inflation drevet af globale råvarechok (krig, forsyningsproblemer), energikrise, lønpres i servicefag og generelle omkostningsstigninger. Branchekilder og statistikker bekræfter denne forklaring. Som Lagkagehusets kommercielle direktør udtalte: “Det sker både på grund af de fortsat stigende råvarepriser kombineret med, at vi oplever en stigning i vores generelle omkostninger som fx husleje, produktion m.v.”senest.dk. Med andre ord: brød- og ølpriserne er steget fordi alle led i værdikæden er blevet dyrere.
Geografiske forskelle i priser
Der er indikationer på, at prisstigningerne ikke har ramt helt ens overalt – der er forskelle mellem landsdele og mellem by og land. Generelt er prisniveauet højest i de store byer, især hovedstadsområdet, mens provinsbyer og landområder ofte har lidt lavere priser. Et pristjek foretaget af Ekstra Bladet i 2023 (refereret i B.T. og Nyheder24) dokumenterede betydelige prisforskelle på bagværk alt efter landsdelsenest.dk. I Danmarks største bagerkæde, Lagkagehuset, kunne en kanelstang i Kolding fås dobbelt så stor som i København til samme pris (henholdsvis ~50 cm vs ~25 cm for 74,95 kr)nyheder24.dknyheder24.dk. Ligeledes var varer som romkugler, pølsehorn, rundstykker og rugbrød langt dyrere i hovedstaden end i Jyllandnyheder24.dknyheder24.dk. “Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det er i hovedstadsområdet, at [...] rundstykker, rugbrød og pølsehorn er langt dyrere,” skrev B.T.senest.dk. Lagkagehusets ledelse bekræftede prisforskellene og forklarede, at før kædens landsdækkende ekspansion lå prisniveauet højere på Sjælland end i Jylland – en forskel, de bevidst har “valgt at bibeholde gennem årene”nyheder24.dk. Med andre ord betaler københavnerne mere for det samme stykke bagværk end jyderne, hvilket afspejler højere omkostninger og betalingsvillighed i storbyen.
De seneste prisstigninger hos Lagkagehuset ramte også kunderne skævt geografisk. I marts 2023 hævede kæden priserne på en række varer (nogle med op til 20% på én gang)senest.dk. Disse stigninger var højere i København end i provinsen: “I Aarhus er priserne gennemsnitligt steget to procent, mens de i København er steget 3,8 procent,” udtalte Lagkagehusets direktør om de nye prisjusteringersenest.dksenest.dk. Dette er et tydeligt eksempel på, at prisinflationen har bidt hårdere i hovedstaden end i andre dele af landet. Storbyernes kunder har fået de største prisstigninger, mens prisniveauet i mange jyske byer – om end stigende – fortsat er lavere end i København.
For fadøl og udskænkningspriser gør noget lignende sig gældende. Officielle detaildata på regionalt niveau er sparsomme, men det er en udbredt erfaring, at en halv liter fadøl koster mest i København og turistområder. Eksempelvis kan en stor fadøl på en københavnsk café nemt koste 50-60 kr., mens den samme øl i en mindre provinsby eller på landet kan fås for måske 30-40 kr. Forskellen skyldes bl.a. højere huslejer og lønninger i storbyerne samt højere efterspørgsel/turistpriser. Allerede før pandemi blev København kendt som et dyrt sted at gå i byen, og den status er ikke mindsket. Selvom vi ikke har præcise tal fra Danmarks Statistik fordelt på by og land for udskænkningspriser, peger eksemplet med Lagkagehuset på et generelt mønster: Øst-Danmark (Sjælland/København) har højere priser end Vest-Danmark på mange fødevarer og drikkevarernyheder24.dk. Det bekræftes også af internationale prisniveau-sammenligninger, hvor fx Stor-København ligger over lands-gennemsnittet.
Afslutningsvis kan det konkluderes, at både fadøl og bagerbrød er steget betydeligt i pris siden 2020, dog mest dramatisk omkring 2022. Årsagerne er velunderbyggede – bl.a. dyrere råvarer (hvede, malt), energi og arbejdskraft – og udviklingen er veldokumenteret af officielle kilder som Danmarks Statistik, brancherapporter og medier. Geografisk er prisstigningerne mest udtalte i de større byer (især København), hvor både omkostningsniveau og prisniveau i forvejen er højestsenest.dknyheder24.dk. Forbrugerne må således generelt betale mere for den samme øl eller det samme brød i dag end for få år siden, hvilket afspejler den usædvanlige inflationsperiode Danmark har gennemlevet.
Kilder: Danmarks Statistik (forbrugerprisindeks og analyser)dst.dkdst.dk, Bryggeriforeningenbryggeriforeningen.dk, branche- og medieudtalelser (Lagkagehuset/B.T.)senest.dksenest.dk, m.fl., jf. de indlejrede referencer ovenfor.
Kommentarer
Send en kommentar