Beredskabsministeren er stærkt rystet over, at Rigsrevisionen vil kræve, at han gør noget

Beredskabsminister frygter en mulig manøvre:

“Det er oplysninger, som ikke skal offentliggøres. Man sætter en skydeskive på en potentiel sårbarhed.”

Statsrevisorerne retter skarp kritik af Danmarks it-beredskab, der ifølge dem halter alvorligt bagefter. Den vurdering gør beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) bekymret.

Det danske samfund er alt for sårbart over for digitale angreb. Statens it-beredskab er ikke forberedt på hybridkrig, og flere ministerier er for langsomme til at udbedre kendte mangler i deres digitale sikkerhed. Ofte går der flere år, før hullerne bliver lukket.

Så klar er kritikken fra Statsrevisorerne, som i et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver:

”Vi har helt ekstraordinært givet fire ministerier besked om, at vi til februar forventer at ophæve fortroligheden af den kritik, vi har udtalt af dem.”

Formålet er at lægge pres på ministerierne for at få styr på it-sikkerheden inden februar. Hvis det ikke lykkes, kan offentligheden få indsigt i, hvilke ministerier der har haft utilstrækkeligt beredskab. Alternativt kan ministerierne fremlægge en konkret forklaring på, hvorfor arbejdet endnu ikke er færdigt.

”Stærkt bekymrende” advarsel

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen kalder situationen bekymrende:

”Det er oplysninger, som ikke skal offentliggøres. Man sætter en skydeskive på en potentiel sårbarhed. Hvis man henleder fremmede staters og ondsindede aktørers opmærksomhed på, hvor vi som nation er sårbare … Det fremmer ikke Danmarks sikkerhed.”

Årsagen til kritikken er blandt andet, at Rigsrevisionen i øjeblikket har 14 åbne undersøgelser om problemer med it-sikkerheden i det offentlige, herunder i samfundskritiske systemer.
I 2022 og 2023 gennemgik Rigsrevisionen 25 af Danmarks cirka 90 samfundskritiske it-systemer på tværs af ministerier. 20 af de 25 blev vurderet som utilfredsstillende.

Statsrevisorerne har gentagne gange forsøgt at skabe opmærksomhed om problemernes omfang – via breve og møder med både ministre og Folketingets it- og digitaliseringsudvalg. De har endda sendt et brev direkte til statsministeren med en opfordring til at prioritere it-sikkerheden højere.

”Derfor er tiden nu inde til konkret handling,” skriver de, ”i en tid, hvor risikoen for cyberangreb mod Danmark er høj.”

Ministerens svar: Vi tager kritikken alvorligt

Torsten Schack Pedersen mener dog, at kritikken er delvist misvisende:

”Det overordnede billede, der tegnes, står i skærende kontrast til det, som Statens It-råd meldte ud i 2023, hvor det blev konstateret, at der var sket markant fremgang i sikkerheden i de samfundskritiske it-systemer.
Betyder det, at der ikke er udfordringer? Nej – og vi tager altid kritikken alvorligt. Det her er noget, der arbejdes intenst med at forbedre.”

Han henviser desuden til NIS2-loven, der trådte i kraft i juli 2025, og som stiller skærpede krav til cybersikkerhed i både offentlige myndigheder og samfundskritiske sektorer.

”Man bliver aldrig færdig”

På spørgsmålet om Danmark står stærkt over for udefrakommende trusler, svarer ministeren:

”Vi har et godt cybersikkerhedsniveau, men det er en kontinuerlig opgave at forbedre it-sikkerheden. Trusselsbilledet ændrer sig hele tiden, og dem, vi er oppe imod, udvikler sig også.”

Og til spørgsmålet om danskerne bør være nervøse:

”Grundlæggende har vi et godt beredskab i Danmark. Så nej – danskerne skal ikke være bekymrede for, om vores it-systemer står pivåbne, for det gør de ikke.”

Fortrolighed under pres

Statsrevisorerne har meddelt, at de vil ophæve fortroligheden omkring kritikken til februar, hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer. Det møder modstand hos Torsten Schack Pedersen:

”Vi har et fortroligt rum med Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, hvor de får indblik i tingene, så de kan udføre deres arbejde – sådan skal det være.
Men hvis man vil til at offentliggøre fortrolige oplysninger om, hvor der er it-sårbarheder, og hvilke systemer det drejer sig om, så blotlægger man det for dem, der vil angribe os. Det er potentielt meget risikabelt.”

Han afviser, at fortroligheden bruges som en sovepude:

”Det er ikke rimeligt at påstå, at fortroligheden er en sovepude. Når man får kritik fra Statsrevisorerne, tager man det alvorligt.”

Baggrund: Statsrevisorerne

Statsrevisorerne er en del af Folketingets kontrol med regeringen og den offentlige forvaltning.
De fører tilsyn med, at staten bruger borgernes penge effektivt, lovligt og sparsommelig.
Der sidder seks statsrevisorer udpeget af Folketinget – én fra hvert parti – valgt for perioden 2022-2026.