AltMuligtUnderligt

  1 Regnen var begyndt, sådan en fin stribe, der ikke kunne ses fra vinduet, men kunne høres i tagrenden som en sart skurren. I gården lugtede der stadig af jern og gammelt kød fra de lukkede slagterier, selv om der nu stod caféborde, staffelier og et par paller med papkasser mærket Switches . Neon fra et cocktailskilt på den anden side af Halmtorvet blinkede i blå hikke. Hans Hansen holdt begge hænder om papkruset for at få varme i dem. Kaffen smagte som altid af våd pap. Bag ham summede serverrummet. Et spinkelt firma­skilt i glas ved hoveddøren sagde Kødby Data ApS . Det var løgn, men en pæn løgn. Døren til møderummet gik op. Rie kom ind først, lige fra regnen med dråber på brillerne og en vindjakke, der raslede. Bag hende fulgte Ove med sin gule notesblok, Hjalte med hænderne for dybt i lommerne og Fatima med sin bærbare, allerede åben. “Den ligger i indbakken nu,” sagde Fatima. “Krypteret tunnel. Kilde anonymiseret, men vi ved godt, hvem der normalt skriver sådan.” Hun sat...

 Vi havde re-union i den gamle gymnasieklasse i går, og et af de sjove minder var en uge nede ved Gedser, hvor vi bare var os selv, ingen lærere, og havde lovet at lave en vindmølle. Selve dén del af projektet gik både godt og skidt, kan man sige, og vi brugte for første, men ikke sidste, gang til fulde princippet Fake It Till You Make It. I hvert fald godtog lærerne senere projektrapporten, og TAK for det. Men vi blev enige om i går, at vi kunne lave en gentagelse, fordi 1) det kunne være sjovt, 2) Per har pladsen til det ude på Vestsjælland og 3) nu har vi ChatGPT til at hjælpe os. Derfor havde jeg en chat med ChatGPT: Mig: Vi har reunion for gymnasieklassen. Vi gik i gymnasie sammen inde på Rysensteen Gymnasium på 1978-1981. Et af de projekter vi lavede sammen var, at vi fik lov til hele klassen at drage ned til gæster, bo i tre sommerhuse i en uge og lave en vindmølle. Reelt var det en vindmølle, der blev lavet med et cykelhjul og n ogle bredder, der blev sat ind i egerne ...